En lille hyggelig enklave

Første gang jeg nogensinde hørte om Butte aux Cailles var det efterår, jeg lige havde fået vores ældste og flittigt frekventerede den danske mødregruppe i Paris. (Det er som nybagt mor, man virkelig opdager, man er dansk. Når sygeplejersken på fødeklinikken spørger, om man vil have hormoner til at stoppe mælken, så har man brug for at træffe nogle ligesindede, som ikke synes, man er fuldstændig urkvindeagtig, bare fordi man gerne vil amme sin baby).

Nåh, men altså, i mødregruppen var en ung, rødhåret københavnerpige, som var i Paris for at studere. Hun boede på Butte aux Cailles, og selv om hun til hvert eneste møde fortalte om sit pragtfulde kvarter, kan jeg huske, at jeg havde næsten ondt af hende. For Butte-aux-Caille ligger i det 13. arrondissement, og i min fordomsfuldhed havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det ligefrem kunne være malerisk. 

Så  først flere år senere, da jeg havde læst om en eller anden hyggelig restaurant, fik jeg taget mig sammen til tage derover. Og flov blev jeg over min egen vildfarelse. For Butte aux Cailles er et fint lille kvarter. Som det ligger dér, koncentreret om nogle få gader på en bakke bag metrostationen Corvisart. Her er smalle gader og byhuse, små gårde med snedkerværksteder, og værtshuse med afskallet maling og hæklede halvgardiner. En slags Lidenlund, hvor man stadig kan få pølse fra Montbéliard med linser og bacon til 8,50 euros.

I Café du Commerce i nr. 39, rue Cinq Diamants laver tjeneren en god kaffe med varm mælk, og er det spisetid anbefaler kokken terrin af oksekæber. Søndag eftermiddag er der jazzkoncert med gratis adgang. Men kom i god tid, for caféen er ikke større end en dagligstue.

I nr. 30 i samme gade ligger en ydmyg restaurant og vinbar, Chez Gladines, bag en facade med to malede giraffer. 

Indenfor er der kakkelgulve, ternede duge og en glad lille tjenerpige med uglet hår, som springer rundt og serverer baskermad i ståltrug.  Her kan du få tre retter for under 15 euros eller nøjes med en tallerken gode pølser og et glas rødvin.

Med sine byhuse og provinsstemning er Butte aux Cailles selvfølgelig blevet vildt eftertragtet, og jeg har måttet æde alle mine fordomme om det 13. arrondissement. Idag er den rødhårede mødregruppemor forlængst flyttet hjem til Danmark igen, men jeg kommer glad og gerne i hendes kvarter.

Butte aux Cailles, 13. arr. Metro : Corvisart

Fotos af Louise Sandager og David Lefranc, Paris Tourist Office

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s