Monthly Archives: april 2010

Beretning fra symaskinebaren

Jeg får rigtig mange kommentarer på bloggen, og jeg bliver glad hver eneste gang. For så er bloggen ikke bare en monolog, men et levende forum om Paris, hvor læserne bidrager og giver igen. Som nu fx i aftes, hvor jeg fik denne her kommentar fra Maria, der har været i symaskine-cafeen Sweat Shop, som jeg skrev om i slutningen af marts:

Jeg kan nu berette om den hyggeligste dag i lang tid. Netop i Sweat Shop.
Den schweisiske af pigerne mødte mig foran caféen. Hun kom et kvarter for sent til åbningstiden kl.1, og jeg stod pænt og blomstrede foran et metalgitter. Men hun forsikrede mig om, at hun normalt aldrig kommer for sent og var virkelig åben og imødekommende. To skridt inde i caféen og man føler sig trukket tilbage til tiden i fritidsklubben, hvor alt var fælles eje og alt hvad et kreativt hjerte begærer, er at finde. At alle var unge, fashionable og engelsktalende (med alle typer accenter) gjorde det bare endnu mere spændende og finurligt at tilbringe sin tid dér. Serviceminded, hjemlig og skægt sted at bruge min fridag. Lige så sjov og sejt var det i juicebaren ved siden af! Gid jeg skulle blive i Paris endnu 7 mdr, istedet for den ene måned jeg har tilbage.
Fem-stjerner får sweat-shop – eller 5 trådruller!!

Maria
1
Galleri

Bag Bastillepladsen

This gallery contains 7 photos.

For ikke så mange år siden stod der i alle turistguider, at folk burde se rue de la Roquette og den lille brostensbelagte rue de Lappe ved Bastillepladsen. Fordi det var indbegrebet af hygge og små rare butikker. Sådan er … Læs resten

Ta’ med til Paris

Så er jeg tilbage fra København, hvor jeg har præsenteret min nye guide, Ta’ med til Paris. Det skete torsdag aften ved et fantastisk arrangement i antikvitetshuset Greensquare på Amager. Her var 100 mennesker troppet op for at høre mere om Paris, Berlin, Mallorca, Sydsverige og alle de andre rejsemål, som rejsehuset momondo har udgivet guidebøger til.

Så stod vi dér, forfattere og fotografer, i mellem orientalske elefanter, kinesiske vaser og mahognisofaer fra Empiretiden og fortalte om Latinerkvarteret og avantgarde hoteller i Berlin. Der var levende lys i de store sølvkandelabre og knitrende hvide damaskduge på bordene. Som selvfølgelig var til salg. Hos Greensquare går man rundt i stuer og herreværelser, mellem nips og kunst, møbler og design, som i et hjem, men altsammen til salg.

Claus Meyer havde lavet maden, og jeg stødte på mest fantastiske mennesker aftenen igennem, en vred grevinde, en supercharmerende pressefotograf, som jeg havde talt i telefon med masser af gange, men aldrig mødt før, og en helt igennem skæg journalistpige, som viste sig at være stukket af med manden til en rædsom kvinde, jeg engang har mødt. (Jeg kan kun lykønske manden, der har været så meget heldigere i andet hug!).

Det var en helt eventyrlig aften, og jeg kunne ikke tænke mig nogen bedre lancering af min bog. Ta’ med til Paris er en kraftig udvidelse af Min By Paris, som udkom sidste år. Ja, faktisk er der dobbelt så mange adresser med, men prisen er stadig kun 59 kr. Hvilket jeg synes er for billigt, men det er en helt anden sag.

Bogen kan købes i alle Dansk Supermarkeds butikker, det vil sige i Netto, Bilka, Føtex og A til Z, samt hos udvalgte boghandlere, blandt andet i lufthavnen i Kastrup.

I de kommende dage bringer jeg nogle uddrag, så I kan få en forsmag.

Håber I kan li’ den!

Vin fra gulv til loft

Vinforretninger i Paris? Ikke noget problem, det giver sig selv. En af verdens største – og bedste – vinproducenter har selvfølgelig også et bredt udvalg af vinudsalg i sin hovedstad.
Selv beskedne købmandsforretninger har som regel relativt mange forskellige på hylderne, og derudover findes en stribe gode kæder. Men vil I hellere vælge jeres vine med omhu og samtidig have en stor oplevelse, så skal I gå til Legrand Filles & Fils i Galerie Vivienne. En af de mest fantastiske vinbutikker i hele byen.

Her har været kolonialhandel helt tilbage fra 1700-tallet, men efter 1. Verdenskrig blev butikken købt af familien Legrand, som efterhånden gik mere og mere ind i vin. Ganske vist kan du stadig købe foie gras, marinerede sardiner, småkager, bolcher, figenkompot og mangochutney. Men vinen er og bliver omdrejningspunktet, stablet fra gulv til loft og kælderen fuld af  af slotsaftapninger.

I 2000 blev det gamle familieforetagende overtaget af Gérard Sibourd-Baudry, men det var en fløjlsovertagelse, for Gérard var oplært af den gamle Lucien Legrand – ja, han var vel nærmest en slags spirituel søn, siger han – og derfor har stedet ikke forandret sig meget. Kun er et lagerlokale ud mod Galerie Vivienne er blevet transformet til en lille vinbar og frokostrestaurant, hvor du kan smække dig ned ved langbordet og få dig et godt glas Bordeaux og en tallerken med oste, postejer og velhængte pølser.

Tilmed kan du slå to fluer med ét smæk, for Galerie Vivienne en af Paris’ smukkeste og mest velholdte passager. En overdækket gade med glastag og et skønt udvalg af mærkelige specialbutikker.

Legrand Filles & Fils, 1, rue de la Banque, eller indgang fra Galerie Vivienne, 2. arr. Tel. 01 42 60 07 12. Metro: Bourse

Galleri

En lille hyggelig enklave

This gallery contains 5 photos.

Første gang jeg nogensinde hørte om Butte aux Cailles var det efterår, jeg lige havde fået vores ældste og flittigt frekventerede den danske mødregruppe i Paris. (Det er som nybagt mor, man virkelig opdager, man er dansk. Når sygeplejersken på … Læs resten

Vildt billigt hotel – med den fedeste udsigt!

Et billigt hotel i Paris? Du ved, sådån hyggeligt, gerne med udsigt og helst i centrum. Hvor mange gange har jeg ikke fået det spørgsmål fra danske venner og bekendte, som vigter sig af, at de hellere vil bruge pengene på at leve og more sig end på at sove.

Det er som koncept også helt i orden. Problemet er bare, at langt de færreste faktisk er interesseret i at leve konceptet ud. Jo, de vil gerne have et billigt hotel, men de bliver alligevel sure, når wc-cisternen løber og der lugter af kogte porrer i lobbyen. Hvad de retteligt mener er, at de helst ikke vil betale ret meget og alligevel have tre-stjernet standard.

Og den går altså ikke. Der er som regel en sammenhæng mellem pris og kvalitet, og jeg bliver igen og igen provokeret over alle de danskere, som har råd til at bygge samtalekøkkener til en halv million, men som er helt uvillige til at give 100 euros for en nat på et respektabelt hotel.

Før jeg for alvor flyttede til Paris, boede jeg en måned på et ét-stjernet hotel i det 12. arrondissement, mens jeg gik på sprogskole. Det var uhyre billigt, men til gengæld brokkede jeg mig heller ikke over, at vinden peb ind ad vinduerne og at madrassen var udhulet. For jeg fik, hvad jeg betalte for: En seng, et skab, et toilet og en morgenkaffe.

Jeg har altså ikke noget som helst i mod billige hoteller. Jeg gider bare ikke høre på de beklagelser, der følger med. Derfor anbefaler jeg også sjældent virkeligt skrabede hoteller, for jeg ved af erfaring, at folk bliver nærmest rasende, når de ikke møder den dér ydmyge hotel-charme, som de har set på sort-hvide franske film.

I min næste guide, som udkommer i slutningen af april, har jeg dog gjort et par undtagelser. Jeg har taget nogle få, ekstremt billige, hoteller med. Fordi de simpelthen ligger så genialt eller er så pudsige, at jeg synes, det er en kvalitet i sig selv. Til gengæld har jeg heller ikke lagt skjul på, at det er hoteller i den særligt ydmyge klasse. Så håber jeg, at folk er forberedt.

Et af dem er Hôtel Esmeralda i Latinerkvarteret. Det ligger på en af de fedeste adresser med direkte udsigt til Notre-Dame kirken og koster kun 60-85 € for en overnatning. En total selvmodsigelse.

Når man træder ind af døren, træder man lige ind i en anden tid. En lille vestibule med skærvegulve og stenvægge, en kroget trappe, som fører op til de minimale værelser under mansart-taget. Værelser, som er dekoreret i en total stilforvirring af middelalder og 70’erne – de bric & de broc, som man siger på fransk om den slags loppefund – blomstrede tapeter, hæklede gardiner, et pudsigt sengegærde og en fugtskade på tapetet.

Totalt skrabet; ja, ekstraordinært barberet, vil jeg sige, men dog en seng og et brusebad. Og så: På 1. parket til en af verdens kendteste domkirker.

Men obs! Her er kun 19 værelser, så du skal reservere i god tid.

Hôtel Esmeralda, 4. rue Saint-Julien-Le Pauvre, 5. arr. Tel. 01 43 54 19 20. Metro: Saint-Michel

Fotos venligst lånt fra Flickr.com