Spontan frokost med min elskede

Det var en ren foræring forleden. Jeg var i rue Oberkampf og skulle skrive en historie til de danske frisørers blad om barberernes og overskæggets comeback, da mobilen pludselig ringede. Det var Michael, min mand, som var kommet tidligere ud af et møde ovre på venstre bred. Om jeg havde tid til at spise frokost?

Selvfølgelig havde jeg det. Faktisk var ejeren af salonen Les Mauvais Garçons – De Slemme Drenge – lige blevet færdig med at forklare, hvordan han fik bohemernes tre-dages-skæg til at se fuldstændig naturligt og tilfældigt ud, selv om det selvfølgelig er stylet til den mindste hårrod.

Så jeg takkede pænt af og splintrede ud af døren. Til spontan og fuldstændig uforudset frokost med min elskede. Med tre børn på 8,7 og 5 er vi efterhånden nødt til at snige os til lidt intimsfære, for hjemme bliver vi afbrudt for hver tredje sætning.

‘Hvad med den dér, der er på forsiden af din første bog,?’ spurgte Michael i telefonen. Han huskede stadig den dér sommerdag, hvor vi spiste frokost hos Chez Janou lige bag Place des Vosges, fik små friturestegte fisk som i Marseille og en god snak med arkæologiprofessoren og hans assistent ved nabobordet. Det ligger flere år tilbage, og siden blev et romantisk par på netop Janou forsideillustration på min guide, Paris MON AMOUR! Der er løbet meget vand i åen siden, og vi har spist på mange restauranter, men Janou er stadig lige dejlig.

Det opdagede vi, da vi på denne allerførste rigtige forårsdag – 19 grader – tog bord på den udendørs terrasse under de grønstribede markiser og de kulørte lamper. Serveringspersonalet var akkurat lige så afslappet og smilende som back then, naboerne et ungt, åbentsindet kunstnerpar og maden akkurat lige så god og ukompliceret som hidtil.

Jeg fik klassiker-salaten med små rejer, avocado og grapefrugt til forret og Michael en fuldstændig skøn spinatanretning med gedeost. Bagefter tog vi begge de farserede provencalske frugter til hovedret plus kaffe og en lang timeout med lukkede øjne op mod solen, før vi ilede videre. Michael til kontoret og jeg til en barber i Marais-kvarteret. Vi var jo trods alt på arbejde! Men pausen var skøn.

Chez Janou, 2, rue Roger Verlomme, 3. arr. Tel. 01 42 72 28 41, åben hele ugen for frokostservering fra 12 til 15 og om aftenen fra 19.45 til midnat. Metro: Chemin-Vert

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s