Roses økologiske kult-køkken

Denne her restaurant har stået på min to-do-liste, lige siden jeg læste om den første gang: Et lille politisk korrekt bio-køkken, som på rekordtid er blevet de lokales kantine i rue des Martyrs for foden af Montmartre.

Ejet af en britisk kvinde, Rose, og hendes franske mand, Jean-Charles, som har grebet udviklingen i kvarteret og lært pariserne, at både linsesuppe og rødbede-quiche faktisk kan smage sindssygt godt.

Det triggede mig, og da jeg for nylig skulle mødes til frokost med min gamle veninde Signe og hendes datter Anna, var adressen oplagt, for de to lever som veganere, og bliver ikke afskrækket af hverken tofu eller latte med soyamælk. Så altså, afsted til Rose Bakery.

Jeg havde nær aldrig fundet adressen, for stedet gør ikke meget væsen af sig, gemt som den er bag en ydmyg facade. Til med ligner restauranten ved første øjekast en grønthandler, hvor man i døren skal kante sig uden om bakker med økologiske hønseæg og kasser fulde af usprøjtet fennikel. Indenfor blev jeg blokeret af en lang kø af folk, som ventede på at købe hjemmebagt kernebrød og gulerodskager – økologiske selvfølgelig – og først da jeg fik skruet mig forbi alt det, fandt jeg restauranten inde bagerst, hvor Signe og Anna allerede var dukket op.

Her var hvide vægge, et orange køleskab, et enormt maleri og et kraftigt ovenlys. Ikke ligefrem den traditionelle opskrift på en parisisk kult-restaurant, og så er det faktisk lige, hvad det er. Rose Bakery er blevet så stor en succes, at ejerparret nu har udvidet med en filial i Marais-kvarteret, og der går ikke en uge, uden at stedet bliver rosende omtalt i fransk presse.

Det var skønt at se Signe igen. Som jeg ikke har set de sidste 15 år. Gledet ud af mit liv i tilværelsens almindelige kaos, men nu heldigvis tilbage igen. Lige så morsom og klog som altid. Hvis nogle af jer skal bruge en retoriker, lære at tale bedre, prædike bedre eller kommunikere til en større forsamling, så tjek hendes hjemmeside. Hun er god!

Det samme var maden. Jeg fik auberginemos med ristede tomater og ovnbagt tofu, det var fremragende, og for folk, der ikke kan undvære kød, er der også retter med fisk og kylling. Men biologisk, selvfølgelig. Selv baconen har siddet på en gris, der med garanti har gået på en usprøjtet mark og haft det dejligt.

Så hvis du vil se, hvad der rører sig lige nu på den parisiske restaurantscene og har mod på andet end de gængse brasserier, så prøv Rose Bakery. Men vær opmærksom på, at man ikke kan bestille bord, så til frokost bør I ikke komme senere end 12.30, og om søndagen kan der være ret lang kø til brunchen.

Rose Bakery, 46 rue des Martyrs, 9. arr. Tel. 01 42 82 12 80. Metro: Saint-Georges eller Notre-Dame-de-Lorette.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s