På den anden side

Bagsiden af Montmartre. Mange turister når aldrig nogensinde derhen, og det er vel heller ikke noget must. Men jeg har alligevel en svaghed for bagsiden af bjerget. Her boede min mand, da jeg først lærte ham at kende, og stedet har sin egen isolerede charme, i skyggen af Sacre-Coeur.

Forleden var jeg deroppe for at researche lidt til en opgave. Det var en af de første rigtige, varme forårsdage, og jeg tog mig en god gåtur rundt i de små snirklede gader. Endte i rue Caulaincourt, som er en skøn allé med gamle træer og et næsten provinsielt handelsliv.

Det var frokosttid og jeg var eddersulten, så jeg slog mig ned på terrassen hos Ginette de la Côte d’Azur. Det er et gammelt traktørsted, og bortset fra de moderne terrassestole, er der ikke meget, der er forandret, siden Ginette åbnede stedet tilbage i 1923.

Det er de samme fliser, spejle og mosaikker indenfor. Køkkenet har ganske vist fået en modernisering, men det er stadig godt og klassisk. Jeg tog bare en forret – varm figengratin med ost – og en kaffe med lidt lækkerier til. Så sad jeg der i solen og studerede livet og de andre gæster: reklamefolk med spidse sko og afrettede skægstubbe, en mor med sin søde, rødhårede datter og – ved siden af mig – en journalist og en filosof, som kæmpede om at lyde mest klog.

Det sidste var det eneste minus ved frokosten, for hvor kan det være anstrengende, når man ufrivilligt skal høre på andres tågesnak. Men den slags selvforherligende individer kan man jo støde på hvor som helst, og chancen er vel lille for, at de er der igen næste gang.

Ginette har åbent alle dage fra 9 om morgenen til 2 om natten, og der er servering dagen igennem. Fra tidligere ved jeg, at også pandekagerne gode.

Ginette de la Côte d’Azur, 101, rue Cauliancourt, 18. arr. Tel. 01 46 06 01 49. Metro: Lamarck Caulaincourt

Drik kaffe – og sy dit eget tøj!

Egentlig var jeg lige på vej i seng. Sad her med en kop grøn te og læste New York Times, hvilket sikkert lyder lidt oppustet, men det er altså kun, fordi den følger med Le Figaro som tillæg om fredagen. Så altså, sad jeg og bladrede lidt og læste en halv artikel om Hillary Clintons fortræffeligheder, da mit øje pludselig faldt over en artikel nederst på side 8: Paris har fået sin egen symaskine-café!

Og så endda lige i rue Lucien Sampaix i mit gamle kvarter i det 10. arrondissement. To kvinder, en østriger og en schweizer, har netop åbnet Sweat Shop, hvor 10 splinternye Singer symaskiner står klar til at blive lejet ud på timebasis, akkurat som i en cybercafé.

Her gik jeg og troede, at jeg kendte min by, og så skal jeg læse i NY Times, at man kan gå på symaskinebar lige om hjørnet fra min gamle lejlighed! Det er da lige til at blive glad over, for sådan er det nemlig med Paris: den forandrer, udvikler og knopskyder hele tiden som en organisk masse, og derfor er der altid noget nyt at dykke ned i.

Ind imellem bliver jeg spurgt, hvordan jeg kan blive ved med at finde på noget nyt at skrive om, men helt ærligt, det har aldrig nogensinde bekymret mig. For Paris bobler hele tiden over med nye tilbud og mere eller mindre vanvittige og geniale påfund.

De to kvinder her har fx fået nok af overforbrug og smide-væk-kultur, så nu vil de have folk til at reparere og sy deres eget tøj, mens de spiser kage og drikker økokaffe. Faktisk en rigtig sympatisk tanke, ikk? Og så har de klogeligt lagt deres sy-selv-bar lige op ad den hippe Bob’s Juice Bar, som på ingen tid er blevet de lokales vandhul.

Endnu har jeg jo altså ikke set Sweat Shop – det er kun en halv time siden, jeg opdagede dens eksistens – men jeg iler alligevel med adressen. Ideen i sig selv er omtale værd. Det koster 6 euros i timen at leje en symaskine og en kaffe med kage serveres for 5 euros.

Sweat Shop, 13, rue Lucien Sampaix, 10. arr. Tel. 09 52 85 47 41. Aaben alle dage, undtagen mandag. Metro: Jacques Bonsergent.

Brødkongen Kayser

Godt brød er en fast bestanddel af et hvert måltid i Frankrig, og i Paris vælter det med gode bagerforretninger, som konkurrerer om at have det bedste brød.

Men ingen over og ingen ved siden af Eric Kayser. Han har 14 butikker i Paris og er i en klasse helt for sig selv. Hans brød – mere end 60 forskellige – er uden nogen former for tilsætnings- og konserveringsstoffer og altid bagt med flydende gær.  

’Et godt brød lyver ikke,’ siger bagermesteren. ’En sand bager er én, der kan producere et dagligt mirakel. Som kan forvandle simple ingredienser som vand, gær, salt og mel til en kompleks smagsoplevelse.’

Jeg kommer oftest i den forretning, der ligger i nr. 85 på boulevard Malesherbes i det 8. arrondissement. Og, når jeg er på venstre bred, i rue Monge, hvor Kayser har to butikker, i nr. 8 og nr. 14. Prøv min favorit, de små figenbrød, eller et langtidshævet landbrød. Det fåes ikke bedre. 

Boulangerie Eric Kayser, 8 & 14, rue Monge, 5. arr. Tel. 01 44 07 01 42 eller 01 44 07 17 81. Metro: Maubert Mutualité. Tjek hjemmesiden for adresser andre steder i byen. www.maison-kayser.com

Opskrift på Eric Kaysers kastanjebrød…

500 gram hvedemel, 9 gr salt, en kvart pakke alm. gær eller 6 gr tørgær (Kaysers flydende gær er hjemmelavet og kan ikke købes). Dertil 250 gr vand, 40 gr blødt smør og 240 gr kandiserede kastanjer

Sådan gør du:

Bland mel, vand og gær i en skål. Tilsæt salt. Ælt dejen godt igennem, bank den mod bordpladen, så den bliver luftet. Bred dejen ud og tilsæt smørret. Arbejd smørret ind i dejen. Bred dejen ud igen, tilsæt kastanjerne og ælt til det hele er godt blandet. Lav en kugle af dejen og lad den hæve på bordpladen i en time. Skær dejen over i to og form til to runde brød. Lad dem efterhæve en time mere. Varm ovnen op til 220°.  Rids brødene med bagsiden af en kniv og pensl med vand.

Bag brødene i 20-25 minutter.

Spontan frokost med min elskede

Det var en ren foræring forleden. Jeg var i rue Oberkampf og skulle skrive en historie til de danske frisørers blad om barberernes og overskæggets comeback, da mobilen pludselig ringede. Det var Michael, min mand, som var kommet tidligere ud af et møde ovre på venstre bred. Om jeg havde tid til at spise frokost?

Selvfølgelig havde jeg det. Faktisk var ejeren af salonen Les Mauvais Garçons – De Slemme Drenge – lige blevet færdig med at forklare, hvordan han fik bohemernes tre-dages-skæg til at se fuldstændig naturligt og tilfældigt ud, selv om det selvfølgelig er stylet til den mindste hårrod.

Så jeg takkede pænt af og splintrede ud af døren. Til spontan og fuldstændig uforudset frokost med min elskede. Med tre børn på 8,7 og 5 er vi efterhånden nødt til at snige os til lidt intimsfære, for hjemme bliver vi afbrudt for hver tredje sætning.

‘Hvad med den dér, der er på forsiden af din første bog,?’ spurgte Michael i telefonen. Han huskede stadig den dér sommerdag, hvor vi spiste frokost hos Chez Janou lige bag Place des Vosges, fik små friturestegte fisk som i Marseille og en god snak med arkæologiprofessoren og hans assistent ved nabobordet. Det ligger flere år tilbage, og siden blev et romantisk par på netop Janou forsideillustration på min guide, Paris MON AMOUR! Der er løbet meget vand i åen siden, og vi har spist på mange restauranter, men Janou er stadig lige dejlig.

Det opdagede vi, da vi på denne allerførste rigtige forårsdag – 19 grader – tog bord på den udendørs terrasse under de grønstribede markiser og de kulørte lamper. Serveringspersonalet var akkurat lige så afslappet og smilende som back then, naboerne et ungt, åbentsindet kunstnerpar og maden akkurat lige så god og ukompliceret som hidtil.

Jeg fik klassiker-salaten med små rejer, avocado og grapefrugt til forret og Michael en fuldstændig skøn spinatanretning med gedeost. Bagefter tog vi begge de farserede provencalske frugter til hovedret plus kaffe og en lang timeout med lukkede øjne op mod solen, før vi ilede videre. Michael til kontoret og jeg til en barber i Marais-kvarteret. Vi var jo trods alt på arbejde! Men pausen var skøn.

Chez Janou, 2, rue Roger Verlomme, 3. arr. Tel. 01 42 72 28 41, åben hele ugen for frokostservering fra 12 til 15 og om aftenen fra 19.45 til midnat. Metro: Chemin-Vert

Funky shopping i rue Keller

This gallery contains 5 photos.

Den her gade er for de lidt mere avantgarde interesserede. Jeg opdagede den ved en tilfældighed, da jeg var nede omkring Bastillen og ville stikke en genvej hen i rue de Charonne. Så pludselig stod jeg i en lomme fyldt med … Læs resten →

Kvarteret omkring Louvre

This gallery contains 5 photos.

Det er centrum af Paris. Centrum af Frankrig. Her bor præsidenten, her er museerne, historien, rødderne. Alt det, som har været med til at forme franskmændene. På godt og ondt. Aksen, der går fra Louvre, ud over Tuileries-haven til Concordepladsen … Læs resten →

Roses økologiske kult-køkken

Denne her restaurant har stået på min to-do-liste, lige siden jeg læste om den første gang: Et lille politisk korrekt bio-køkken, som på rekordtid er blevet de lokales kantine i rue des Martyrs for foden af Montmartre.

Ejet af en britisk kvinde, Rose, og hendes franske mand, Jean-Charles, som har grebet udviklingen i kvarteret og lært pariserne, at både linsesuppe og rødbede-quiche faktisk kan smage sindssygt godt.

Det triggede mig, og da jeg for nylig skulle mødes til frokost med min gamle veninde Signe og hendes datter Anna, var adressen oplagt, for de to lever som veganere, og bliver ikke afskrækket af hverken tofu eller latte med soyamælk. Så altså, afsted til Rose Bakery.

Jeg havde nær aldrig fundet adressen, for stedet gør ikke meget væsen af sig, gemt som den er bag en ydmyg facade. Til med ligner restauranten ved første øjekast en grønthandler, hvor man i døren skal kante sig uden om bakker med økologiske hønseæg og kasser fulde af usprøjtet fennikel. Indenfor blev jeg blokeret af en lang kø af folk, som ventede på at købe hjemmebagt kernebrød og gulerodskager – økologiske selvfølgelig – og først da jeg fik skruet mig forbi alt det, fandt jeg restauranten inde bagerst, hvor Signe og Anna allerede var dukket op.

Her var hvide vægge, et orange køleskab, et enormt maleri og et kraftigt ovenlys. Ikke ligefrem den traditionelle opskrift på en parisisk kult-restaurant, og så er det faktisk lige, hvad det er. Rose Bakery er blevet så stor en succes, at ejerparret nu har udvidet med en filial i Marais-kvarteret, og der går ikke en uge, uden at stedet bliver rosende omtalt i fransk presse.

Det var skønt at se Signe igen. Som jeg ikke har set de sidste 15 år. Gledet ud af mit liv i tilværelsens almindelige kaos, men nu heldigvis tilbage igen. Lige så morsom og klog som altid. Hvis nogle af jer skal bruge en retoriker, lære at tale bedre, prædike bedre eller kommunikere til en større forsamling, så tjek hendes hjemmeside. Hun er god!

Det samme var maden. Jeg fik auberginemos med ristede tomater og ovnbagt tofu, det var fremragende, og for folk, der ikke kan undvære kød, er der også retter med fisk og kylling. Men biologisk, selvfølgelig. Selv baconen har siddet på en gris, der med garanti har gået på en usprøjtet mark og haft det dejligt.

Så hvis du vil se, hvad der rører sig lige nu på den parisiske restaurantscene og har mod på andet end de gængse brasserier, så prøv Rose Bakery. Men vær opmærksom på, at man ikke kan bestille bord, så til frokost bør I ikke komme senere end 12.30, og om søndagen kan der være ret lang kø til brunchen.

Rose Bakery, 46 rue des Martyrs, 9. arr. Tel. 01 42 82 12 80. Metro: Saint-Georges eller Notre-Dame-de-Lorette.