Vortesvin og dino’er

Det var sådan en lørdag for nylig, hvor jeg pludselig vågnede op med en følelse af at måtte bibringe mine børn noget dannelse. I kender sikkert selv den dér selvgode spejderånd, som nogle gange, kan ramme én. ‘Nu er et nok med at sumpe, unger. Ikke mere fjernsyn, ud af nattøjet. Nu skal mor vise jer universets sammenhæng!’

Så hele familien blev proppet i bilen med kurs mod naturhistorisk museum , som jeg havde læst om, men aldrig set. Godt inspireret af min rejse-bogs-kollega, Sissel-Jo Gazan i Berlin, der er helt vild med tyskernes naturhistoriske Museum og som kan fortælle helt poetisk om det smukke i et dinosaur-skelet (men okay, hun er også biolog med speciale i dino’er).

Og ja, dinoerne i museets Galerie de Paléonthologie er fine. Her kan I se et 25 meter langt – frygtindgydende – skelet af en Diplodocus dinosaur, resterne af en kæmpekrokodille og en Iguanodon dino fra den tidlige kridttid. Samt selvfølgelig dinosauræg og mammutskeletter.

Men den største attraktion er uden diskussion La Grande Galerie de l’Evolution, hvor museet har iscenesat dyrearternes udvikling som en lang march: 4.500 udstoppede dyr går efter hinanden henover en hel etage. Her er elefanter, giraffer, vortesvin, næsehorn og steppeulve. Foruden aber, elsdyr, sæler, tigre og søløver. En ren Noahs Ark, hvor I kan komme helt tæt på dyrene. Rigtige dyr.

Axel, Marie og Anna, som er 8,7 og 5 løb selvfølgelig ud og ind mellem haler og ben, og til forskel fra de fleste andre parisiske museer var der ingen sure kustoder, som råbte op, når de strøg flodhesten over mulen.

På overetagen er der et væld af insekter og smådyr, som sikkert er interessant for feinsmeckere, men dem sprang vi hurtigt over, for hvad er der sjovt ved en bille, når man lige har kælet en afrikansk elefant?

Udenfor museet ligger Jardin des Plantes, en botanisk have, der har været åben for publikum siden 1640. Haven er en af de største parker i Paris og et åndehul for beboerne i det 5. arrondissement. Herinde ligger Ménagerie, Frankrigs ældste zoologiske have. Den blev oprindelig etableret under den franske revolution for at tage i mod de overlevende dyr fra det kongelige menageri i Versailles. Siden blev nogle af deres efterkommere slagtet og ædt af sultne parisere under den preussiske belejring i 1870.

Idag er Ménagerie et reservat for mindre dyr som kænguruer, dådyr, dromedarer og lamaer. Her er også røde pandaer og orangutanger, og trænger I til et godt gys og lidt koldsved, så kom klokken 16, når reptilerne skal fodres! Aldrig har I set en mus forsvinde så hurtigt!

Bagefter gik vi over i restauranten i Paris’ gamle moské, der ligger lige overfor og spiste en ordentlig gang cous cous og købte citrongule snabelmorgensko til min mand.

Så jo, det blev en dag fuld af dannelse. Men frem for alt bare hyggelig.

Muséum National d’Histoire Naturelle, 36, rue Geoffroy-Saint-Hilaire, 5. arr. Tel. 01 40 79 54 70 eller 01 40 79 30 00. Lukket tirsdag. Metro: Censier-Daubenton eller Jussier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s