Monthly Archives: februar 2010

En af de bedste bistroer

Jeg har det ene ben ude af døren. Skal op på Montmartre og møde min gamle veninde Signe, som jeg en gang arbejdede sammen med i Peder Oxe, da vi var helt unge. Har ikke set hende i mindst 15 år, så det glæder jeg mig rigtig meget til. (Hurra for facebook!)
Men  forinden får I lige her en god fredag-aften-restaurant. Til Gourmet’erne – og gourmand’erne – hvor de første er de gastronomisk interesserede, som nyder hver en mundfuld, og de sidste er grovæderne, som bare nyder at spise i det hele taget. Jeg hører uforbederligt til de sidste.

Aux Lyonnais er blandt de bedste bistrokøkkener i Paris. Restauranten ligger bag mørkerød facade i en ellers kedelig gade. Her åbenbarer sig et rigtig autentisk madtempel, hvor kræsne forretningsmænd og – om aftenen også mange teatergængere – søger hen for at at smovse sig i traditionel, men raffineret Lyon-mad.

Alene interiøret fra omkring 1900 er turen værd. Her er stuk, spejle, lysekroner og blomstrede fajancefliser på væggene, pletbestik og knitrende nystrøgne viskestykker på bordene.

Tjenerne er uhørt sjove og kompetente for en Pariser-bistro. De smiler, har god tid, og bestyreren kommer selv og inspicerer gæsternes appetit. Vé den stakkel, som ikke formår at spise sit syltede svinebryst!

Kældermesteren foreslår gode vine, men kun franske selvfølgelig, og udelukkende fra Bourgogne og Rhone-dalen.

Maden er ikke i den billigste ende, men priserne er helt rimelige, i betragtning af det gode køkkenniveau. Her er forretter som kølig blomkålscreme, grøntssags-cocotte eller salat med marineret ål til mellem 11 og 13 euros. Kalvelever i persille for 21 euros til hovedret, eller gratineret sandart, mellemkølle af kalv, og – helt specielt – Quenelles et écrevisses, en slags store fiskeboller med rejer og en fuldstændig genial sauce. Den hemmelige opskrift stammer fra 1892.

Aux Lyonnais, 32, rue Saint Marc, 2. arr. Tel. 01 42 96 65 04, Åben for frokost fra tirsdag til fredag fra 12 til 14 og til aften tirsdag til lørdag fra 19.30 til 23. (Fredag og lørdag helt til 23.30) Metro: Richelieu-Drouot.

5 romantiske adresser i Paris

Det er Saint-Valentin i dag,  kæresternes dag. Og selv om jeg godt ved, at mange danskere synes, det er noget opreklameret, kommercielt stads, som blomsterhandlerne har fundet på, så iler jeg alligevel med lidt romantisk Pariser-input.

Et romantisk hotel? Jeg vil sige Hôtel Caron de Beaumarchais i Marais-kvarteret. Indtil for 17 år siden bare et tarveligt 0-stjernet pensionat. Men så blev det købt af Alain Bigeard, som siden har forvandlet det lille hotel til et raffineret 1700-tals hjem. Opkaldt efter Beaumarchais, der skrev Figaros Bryllup.

Hôtel Caron de Beaumarchais gemmer sig bag en knaldblå facade, og hver gang døren går, strømmer barokmusikken ud fra den lille musikstue, som er hotellets lobby. Her sidder Alain og styrer regnskaberne mellem et originalt pianoforte fra 1792, en udskåren harpe, et spillebord fra før revolutionen, prismekroner, kandelabre, sølvdåser, silkesofaer, malerier med barmfagre adelsdamer og – som en selvfølgelighed – en stor, fed kamin i Louis 16. stil. Alt sammen fundet af patronen selv hos de lokale antikvitetshandlere.

Stilen fortsætter på værelserne, hvor stoftapeterne er kopier af gamle franske tekstiler. Fremstillet i Frankrig, selvfølgelig, efter de oprindelige produktionsmetoder. Her er tonstunge bjælker i loftet, blomstrede gardiner, silkeforede taburetter og Gustavianske toiletborde. Samt på hvert eneste værelse en original side revet ud af førsteudgaven af Figaros bryllup.

De 19 værelser er ret små, men edder romantiske, og henset prisen kan man ikke forlange mere. Priser fra 130 euros for et dobbelværelse.

Hotel Caron de Beaumarchais, 12, rue Vieille du temple, 4. arr. Tel. 01 42 72 34 12, Metro : Hotel de Ville eller Saint-Paul

En romantisk restaurant?  Jeg vil sige den marokkanske restaurant 404, også i Marais. Det var efter en middag på restaurant Le 404, at min mand pludselig friede en decembernat på Concordepladsen under det store pariserhjul.

Under indflydelse af en god gang lam i blommer og den glade stemning, som er blevet en del af restaurantens image.
Le 404 er en af de bedste marokkanske restauranter i Paris, og har altså ikke noget med de almindelige jævne couscous-køkkener at gøre. Her er raffineret, men på den skægge måde. I det halvåbne køkken jonglerer kokken med mynte og kylling, og tjenerne danser gerne piruetter med lerpotterne. Men bestil! For her bliver fuldstændig proppet ved de lave borde. 

Restaurant Le 404, 69 rue des Gravilliers, 3. arr. Tel. 01 42 74 57 81, åbent alle dage fra 12 til 15 og igen fra 20 til 02, køkkenet til midnat. Metro Arts-et-Métiers.

En romantisk bar? Jeg vil sige La Palette i Latinerkvarteret. Et rigtigt venstrebredssted. Slidte stole, højt til loftet, læderbænke, stuk og en masse intellektuelle bohemer. Her flokkes forlæggere, galerister og de arkitektstuderende fra kunstakademiet, som har råd til at hænge ud. Samt selvfølgelig kvarterets døtre og ofte også nogle kendte hoveder.

Jeg foretrækker så langt la Palette fremfor de fleste andre af latinerkvarterets traditionelle caféer. Fordi stemningen stadig er oprigtig, og fordi stedet ikke spiller alt for meget på den dér fims af Sartre, som fx Les Deux Magots stadig vælger at omgive sig med.

La Palette er særlig dejlig ved aperitif-tid. Om sommeren ude på fortovet i rue de Seine, om vinteren inde i varmen under spejlene. Med et godt glas rødvin til fem euros eller – som i 1935 da fliserne blev sat op – en Pernod.

La Palette, 43, rue de Seine, 6. arr. Tel 01 43 26 68 15, åben mandag til lørdag fra 9 til 02. Metro : Odéon

En romantisk oplevelse? Jeg vil sige Crazy Horse. En striptease-cabaret, men hverken lummer eller vulgær. Bare fræk – og flot! Tilpas erotisk og tilpas æstetisk til at par kan gå ind og se det sammen. For selv om det er nøgenkunst, så holder etablissementet også på formerne, og kravene til danserinderne er uhyre skrappe. Det er omtrent lige så svært at få lov til at smide kludene på Crazy Horse som at optræde på Pariseroperaen. Ikke alene skal danserinderne være uddannede balletdansere, de skal også opfylde en stribe fysiske krav: store øjne, lille næse, fyldig mund, lang hals, små bryster, buet numse og ikke for lange ben !

Men hér skal I altså op med tegnebogen, hvis I vil være med. De dyreste veloursæder koster omkring 1.000 kr. pr. næse, men så får man også en halv flaske champagne med i købet.

Crazy Horse, 12, avenue Georges V, 8. arr. Tel. 01 47 23 32 32

En romantisk butik? Jeg vil sige lingeri-butikken Fifi Chachnil. Fifi har sin egen lille pudderfarvede butik i en baggård i rue Jean-Jacques Rousseau, hvorfra hun sælger håndsyet undertøj. Butikken ligner en mellemting mellem et boudoir og en lillepigehule. Nem at overse, hvis ikke det var fordi Fifis mintgrønne skovtrusser, transprante bh’er og ceriserøde underkjoler er på modesiderne i de franske magasiner hver eneste uge. Men billigt er det ikke: Knap 500 kroner for et par polkaprikkede trusser, 2.250 for en nattrøje. Og indrømmet: Jeg har kun oset.

Fifi Chachnil, 68, rue Jean-Jacques Rousseau, 1. arr. Åben mandag til lørdag 11-19, Tel. 01 42 21 19 93, Metro: Les Halles eller Etienne Marcel

Vortesvin og dino’er

Det var sådan en lørdag for nylig, hvor jeg pludselig vågnede op med en følelse af at måtte bibringe mine børn noget dannelse. I kender sikkert selv den dér selvgode spejderånd, som nogle gange, kan ramme én. ‘Nu er et nok med at sumpe, unger. Ikke mere fjernsyn, ud af nattøjet. Nu skal mor vise jer universets sammenhæng!’

Så hele familien blev proppet i bilen med kurs mod naturhistorisk museum , som jeg havde læst om, men aldrig set. Godt inspireret af min rejse-bogs-kollega, Sissel-Jo Gazan i Berlin, der er helt vild med tyskernes naturhistoriske Museum og som kan fortælle helt poetisk om det smukke i et dinosaur-skelet (men okay, hun er også biolog med speciale i dino’er).

Og ja, dinoerne i museets Galerie de Paléonthologie er fine. Her kan I se et 25 meter langt – frygtindgydende – skelet af en Diplodocus dinosaur, resterne af en kæmpekrokodille og en Iguanodon dino fra den tidlige kridttid. Samt selvfølgelig dinosauræg og mammutskeletter.

Men den største attraktion er uden diskussion La Grande Galerie de l’Evolution, hvor museet har iscenesat dyrearternes udvikling som en lang march: 4.500 udstoppede dyr går efter hinanden henover en hel etage. Her er elefanter, giraffer, vortesvin, næsehorn og steppeulve. Foruden aber, elsdyr, sæler, tigre og søløver. En ren Noahs Ark, hvor I kan komme helt tæt på dyrene. Rigtige dyr.

Axel, Marie og Anna, som er 8,7 og 5 løb selvfølgelig ud og ind mellem haler og ben, og til forskel fra de fleste andre parisiske museer var der ingen sure kustoder, som råbte op, når de strøg flodhesten over mulen.

På overetagen er der et væld af insekter og smådyr, som sikkert er interessant for feinsmeckere, men dem sprang vi hurtigt over, for hvad er der sjovt ved en bille, når man lige har kælet en afrikansk elefant?

Udenfor museet ligger Jardin des Plantes, en botanisk have, der har været åben for publikum siden 1640. Haven er en af de største parker i Paris og et åndehul for beboerne i det 5. arrondissement. Herinde ligger Ménagerie, Frankrigs ældste zoologiske have. Den blev oprindelig etableret under den franske revolution for at tage i mod de overlevende dyr fra det kongelige menageri i Versailles. Siden blev nogle af deres efterkommere slagtet og ædt af sultne parisere under den preussiske belejring i 1870.

Idag er Ménagerie et reservat for mindre dyr som kænguruer, dådyr, dromedarer og lamaer. Her er også røde pandaer og orangutanger, og trænger I til et godt gys og lidt koldsved, så kom klokken 16, når reptilerne skal fodres! Aldrig har I set en mus forsvinde så hurtigt!

Bagefter gik vi over i restauranten i Paris’ gamle moské, der ligger lige overfor og spiste en ordentlig gang cous cous og købte citrongule snabelmorgensko til min mand.

Så jo, det blev en dag fuld af dannelse. Men frem for alt bare hyggelig.

Muséum National d’Histoire Naturelle, 36, rue Geoffroy-Saint-Hilaire, 5. arr. Tel. 01 40 79 54 70 eller 01 40 79 30 00. Lukket tirsdag. Metro: Censier-Daubenton eller Jussier.