Meg’s nye opdagelse

Da jeg tilbage i 2008 begyndte som redaktør på rejsesiden www.momondo.com  startede jeg med at hyre en hel masse bloggere rundt omkring i verden. Fordi jeg var overbevist om – og det er jeg stadig – at man ikke kan bedrive ordentlig rejsejournalistik fra et skrivebord i København.

For at skrive godt om en storby skal man ind i den, sanse den, smage og dufte den, være ked af det, glad, forelsket, fortvivlet, være menneske i den. Ja, jeg vil hævde, at man skal bo i den i længere tid, for at kunne give stemningen videre. Tips’ene og de gode steder, dem kan man læse sig til. Men nerven og de små ting, folk gør forskelligt fra sted til sted, de skal opdages.

Over en sommer fandt jeg og min kollega 32 bloggere, som skrev på livet løs fra Istanbul, London, New York, Lissabon og en hel masse andre storbyer, fortrinsvis i Europa. I min egen by fandt jeg Meg Zimbeck, som er amerikaner, fra Kansas, vist nok engang landet i Paris med sin amerikanske mand og idag gift med en helt anden, fransk selvfølgelig.

Meg er en af den slags foræringer, man møder i sit liv. Hun er selvlært, men kan skrive røven ud af bukserne på de fleste af de journalister, jeg kender. Og så kan hun fange en stemning, som for et øjeblik siden bare var en duft, der gled forbi.  Hun finder de gode steder, den lille bar, det mærkelige køkken. Og i løbet af nul-komma-fem kender hun barmanden og er på kindkys med ejeren.

I dag er jeg ikke længere hos momondo, og det er Meg heller ikke.  Men jeg følger hende stadig på hendes egen pariserblog, og når hun skriver om et godt sted, ved jeg, at det er godt. Så selvfølgelig måtte jeg afsted, da hun pludselig himlede op om  L’Avant Comptoir ved Odéon i det 6. arrondissement.

Det er en ny vinbar skabt af Yves Cambdeborde, der ligner Elvis Presley og som allerede er kendt for sin suveræne bistro, Le Comptoir du Relais, der ligger lige ved siden af. I L’Avant Comptoir er der ingen borde og ingen stole. Bare en gammeldags zinkdisk, nogle tørrede skinker i loftet og en hel masse god vin. Men hvad skal man også med mere?

I vinbaren dropper pariserne ind efter fyraften og får et godt glas bourgogne og et delikat udvalg af småretter, mens de diskuterer med de andre ved disken.

Der kan ikke reserveres, og der er ikke plads til meget mere end tolv. Men prøv, om du kan presse dig ind. For køkkenet er i top og stemningen åben og ligetil. Her snakker alle med alle, og nogle går videre derfra med folk, de ikke kendte før.

Prøv de små dybstegte skinke-nuggets: Det er , som Meg skriver, ’ligesom at spise kærtegn’. Men også den saltede korsikanske skinke, oksehalekroketterne, artiskokkerne og de grillede rørhatte er små gastronomiske mirakler. Vinlisten er kort, men rigelig: Prøv fx er glas Côtes de Gascogne til 2 € for et glas.

Fotos af Meg Zimbeck

L’Avant Comptoir, 3, carrefour de l’Odéon, 6. arr. Ingen telefon, men åbent hver dag fra frokost til ca. 23. Take away fra en lille luge helt til midnat. Metro: Odéon.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s