Byt en sylte

Det er næsten en selvmodsigelse. Chartier er en af de smukkeste restauranter i hele Paris, og samtidig et af de billigste spisehuse i byen. Et intakt art deco interiør med store spejle, lysekroner, stuk og messingknagerækker; tjenere i upåklagelig sort vest og stivet hvidt forklæde; og alligevel koster en gang oksemule med dressing kun tre euros og en sildefilet med æbler 3,70.

Men netop denne dobbelthed er hele eksistensgrundlaget for Chartier, som blev etableret for 113 år siden. Af en mand, der ville give arbejderne i sit kvarter mulighed for at spise en ordentlig kødsuppe til rimelige penge, og i omgivelser som ellers kun var bourgeoisiet forundt. Sådan er det stadigvæk. Som en fransk guide skrev for nylig: På Chartier spiser bistandsmodtageren side om side med  velhaveren – til begges glæde.

Og de snakker endda sammen. Som om folkekøkkenånden ophæver de traditionelle klasseskel, der ellers er fremherskende i Paris.

Vil du smage mit kalvehoved,? sagde manden ved nabobordet for eksempel sidst, velvidende at danske journalister sikkert ikke får kalvehoved  hver og hver anden dag. Og så byttede vi lunser, og han fortalte om sit liv og sine koner. Sin russiske far og sit syn på gastronomi.

Maden er helt igennem traditionel. Som selleri med remoulade til forret og en oksestuvning med fritter til hovedret. Men i orden, og altid fulgt af oplevelser. (Spring retterne Tripes og Andouillette over, med mindre du er meget glad for indvolde).

Bestillingen – og regningen – skriver tjeneren på papirdugen uden den store diskretion. Men hvad skal man også med det, når man allerede er dus med sidemanden – og har smagt hans sylte.

Chartier, 7, rue du Faubourg-Montmartre, 9. arr. Tel. 01 47 70 86 29. Ǻben alle dage fra 12 til 22, Metro: Grands-Boulevards www.restaurant-chartier.com

 Fra bogen MIN BY PARIS

One response to “Byt en sylte

  1. Vi blev forlovet i Paris i 1968 og gift i kirken i Rue Lord Byron i 69, og vi er aldrig i Paris uden at besøge Chartier – faktisk har vi hvert år smuglet et menukort med derfra. I 68 kunne tomatsalaten betales i centimer.
    Engang sad der ved vores nabobord en ung engelsk pige og hendes italienske kæreste, som begge på det tidspunkt boede i Paris. Samtalen ved bordet førte til mange gode møder dernede, og det endte med, at vi blev inviteret til deres gigantiske bryllup ved bredden af Marne.
    Så man skal endelig tale med dem ved nabobordet. Det kan føre til langt mere end bytning af sylte.
    Tak for en god blog. Vi vender tilbage i april og skal endnu engang prøve nogle af dine restauranter. Hotellet bytter vi ikke ud. Der har vi boet i 25 år nu.
    De bedste hilsener, Eva Lind

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s