Slow food og stærke sardiner

Copie de P1010017

I lang tid har den været på min to-do-liste, Bistrot Paul-Bert. Men fordi den ligger lidt yderligt i det 11. arrondissement, blev jeg ved med at udskyde den. Indtil forleden, hvor min gode veninde Merete kom til Paris.

Hun er en af mine ældste veninder. Vi mødte hinanden, da vi var 11 år på en sommercamp i Landboforeningernes børneafdeling (!), og lige siden har vi fulgt hinanden i tykt og tyndt. Som børn, teenagere, unge kvinder, singler, gift og mødre. Og endda, ved en tilfældighed, også en stribe år samtidig i Paris, hvor Merete var udstationeret med sin familie. Hun er en af den slags mennesker, man altid kan regne med. Og en af dem, man ikke møder ret mange af i sit liv.

Nu er hun rejst hjem igen, men jeg skylder hende en stor del af æren for min hurtige og succesfulde integration i det franske for snart 13 år siden. For Merete slæbte mig rundt, til de gode restauranter, de gemte parker,  de bedste butikker. Og så lærte hun mig at bande på fransk og fornærme parisiske ekspedienter på en tilpas subtil måde, når de blev for grove. Alt dét, som er en væsentlig del af overlevelseskittet i Paris.

Forleden kom hun så på weekend med en af sine gode veninder hjemmefra, og vi skulle mødes til frokost. Efter udgivelsen af to Paris-guider påhviler det efterhånden mig at finde en god restaurant, hver gang jeg får gæster, og med Merete kræver det en ekstra indsats, for hun er en af de bedste amatørkokke, jeg kender. Har vel faktisk internationalt niveau i et køkken.

Copie de P1010016

Derfor måtte jeg lægge mig i selen, og Bistrot Paul Bert blev valgt. Det er sådan en rigtig gammel bistro med vin og bøger i reolerne, røde bænke, træstole, en stor bar i entreen og masser af nips. På sin vis fuldstændig klassisk og så alligevel en institution helt for sig selv. For ejeren Bertrand Auboyneau har om nogen koncentreret sig om gode råvarer. Så gode, at restaurantcheferne fra langt mere sofistikerede steder holder fri hos Bertrand. Det simple, men alligevel opfindsomme menukort er blevet hans varemærke. En slags modreaktion til fastfood.

Copie de P1010011

Her er fx sardinfileter med chili eller en tærte med kalvenyrer og kantareller til forret og stegt due med sellerimos til hovedret. Kortet skifter fra frokost til aften, og det kan betale sig at tage menuen: 16,50 euros for tre retter til frokost eller 34 euros for en lidt tungere aftenmenu.

Bertrand har 400 forskellige vine i kælderen og en faiblesse for Bourgogne. Hvis I vil spendere lidt ekstra på vinen, så prøv en hvid Meursault 2004 fra François Mikulski til fisken. Den fåes ikke bedre, men koster også 52 euros.

Copie de P1010015

Merete var tilfreds, ikke mindst med salaten, som var så fuld af farver og smag, at vi lige blev nødt til at tage et nærbillede. Og jeg var tilfreds med igen at have min gode veninde tilbage i Paris. Om så det bare var for nogle timer. Kom snart igen!

Copie de P1010001

Paul Bert, 18, rue Paul-Bert, 11. arr. Tel. +33 1 43 72 24 01, åben alle dage undtagen søndag og mandag. Metro: Charonne eller Faidherbe-Chaligny

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s