Latinerkvarteret

Copie de bouquinistesLatinerkvarteret. Bare navnet giver straks associationer til bogkasser, studenteroprør og 60’ernes franske filosoffer. Ikke mange andre kvarterer i Paris har så stærkt et image knyttet til sig, og derfor bliver man uvilkårligt nødt til at punktere nogle myter, når man skal skrive om Latinerkvarteret. Fordi kvarteret er så meget andet end bare Sartre og Simone de Beauvoir.

 I dag er det ikke længere studenterne, der fylder mest. De er der stadig, ganske vist. Kommer hver dag til Sorbonne universitetet og de store skoler; fylder gaderne med ungdom og vitalitet. Men kun få af dem har råd til at bo i Latinerkvarteret, med mindre de har meget rige forældre eller ved et svineheld har fundet et pigeværelse oppe under tagene.

Flore 25. og 6. arrondissement er blevet de dyreste områder i byen – med priser på over 8.000 € kvadratmeteren for en lejlighed – og derfor er det kun de absolut rigeste, som har råd til at flytte ind. 

På sin vis synd, men sådan er udviklingen, og blandingen af studenter og kræsne velhavere giver i hvert fald et sjovt mix. Masser af boghandlere og edderlækre butikker mellem hinanden. De veletablerede designere og dyre mærker har slået sig ned på de brede boulevarder, mens de smalle gader og brostensbelagte gyder stadig vrimler med boglader og antikvariater. 

deux magots6For nogle år siden arbejdede jeg i et firma på boulevard Saint-Germain, og jeg – der ellers altid har sværgret til Paris’ højre bred – blev ret fascineret af den – på sin vis både højrøvede – stemning, som hersker på venstre bred. Som om befolkningen her er overbevist om, at de er klogere og mere eksklusive end alle andre parisere. 

Mange turister søger stadig næsten bevidstløst hen til cafeerne Deux Magots og Flore på Saint-Germain des Prés, og det skal de ikke skoses for. For selvfølgelig er der dejligt at sidde på terrassen, og Flore appellerer stadig til en del af den franske intelligentsia. Men det er nu alligevel lidt forlorent, når man sidder omgivet af amerikanske turister og betaler dobbelt-op for kaffen.
Så hvis du vil have ægte latinerstemning, skal du hellere søge lidt ned ad sidegaderne. I rue de Seine nr. 43 ligger fx La Palette, som stadig har de samme fliser som i 1935. Her flokkes forlæggere, gallerister og andre kloge lokale, og baren er særlig sjov fra aperitiftid og frem. Men også frokosten er god.

Copie de P1010069I samme gade nr. 75 ligger en af mine absolutte yndlingscafeer, Bar du Marché. Her er der ganske vist også en del turister, og tjenerne går i smækbukser og gammeldags kasketter. Men stemningen er ægte nok. Om dagen kan du sidde ude på terrassen og nysgerrigt følge handlen hos grønthandleren og de fine pariserfruer, som med sylehøje stiletter promenerer deres skødehund. Om aftenen er baren en gyngende festpost og du må skære dig igennem til disken. 

Endelig må du ikke snyde dig selv for en tur op til Montparnasse-kvarteret, hvor der lidt mindre glamourøst, men stadig faktisk lidt af den boheme-stemning, som oprindelig gjorde netop Latinerkvarteret så kendt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s