Uhøjtidelig spisestue på kajen

Jeg har set rigtig mange restauranter i Paris. Ekstraordinært mange. Ja faktisk, vil jeg hævde, er der ikke ret mange andre, der har været så konsekvent og systematisk opsøgende som jeg. Og det siger jeg ikke for at vigte mig. Men med to guidebøger på to år, giver det sig selv, at jeg har måttet spise mig igennem en del kalveragout’er og interviewet en del køkkenchefer.

Resultatet er en vis kræsenhed. Ikke med maden – dér er jeg åben for det meste – men med stederne. Mere end én gang er jeg gået fra en restaurant, før jeg overhovedet havde bestilt. Fordi jeg med det samme kunne se, at denne her aldrig nogensinde ville komme med i mine skriverier. Alene fordi jeg ikke kunne lide dekorationen. Eller lugten. Eller den måde, jeg blev taget imod på.

Jeg er totalt allergisk over for alt, hvad der er opstyltet, show-off og bling-bling. Kan simpelthen ikke fordrage, når tjeneren selvhøjtideligt begynder at messe aftenens menu, som om han holdt en tale for FNs sikkerhedsråd. Kan faktisk allerbedst lide de dér små, lokale og uprætentiøse bistroer, som bare serverer et ordentligt gedigent måltid uden de store falbelader.

dauphoine fra flickrDa jeg researchede til MIN BY PARIS kom jeg ved en tilfældighed forbi quai des Orfèvres på Ile de la Cité. Herude på øen ligger Notre-Dame og herude kommer flere millioner turister forbi hvert eneste år. Alligevel går de næsten altid samme vej, og forunderligt få af dem finder hen på spidsen af øen. Derfor er restaurant Quai-Quai totalt lokal, selv om den ligger kun 200 meter fra en af verdens mest gennemtraskede seværdigheder.

quai quai é taget fra anden blogPå Quai-Quai, der direkte oversat hedder Kaj-Kaj, er atmosfæren helt igennem uhøjtidelig. To små sammenhængende spisestuer med indgang fra Seinekajen. Nogle gamle frønnede døre sat op som vægge og postkasserøde ledninger i de sorte lamper.

quai quaiDirektøren hedder Alexandre, halvt brasilianer og halvt congoleser. Han går ofte med partisantørklæde, tjatter til tjeneren og joker med gæsterne. Og som I kan se på fotograf Helle Moos’ dejlige billede, poserer han gerne med kniv og gaffel.

Jeg faldt pladask for denne her restaurant. Fordi den ikke foregiver at være noget som helst andet, end det den er: Et godt, oprigtigt køkken med en hyggelig og glad stemning.

Alexandre foreslår de hjemmestoppede pølser med kartoffelmos, eller, hvis det skal være lidt finere: Kammuslinger med frisk spinat. Begge dele er godt.

dauphine 4I baglokalet er der polstrede stole, standerlamper og en skydeskive i guldramme. Plus endnu en frisk tjener og udgang til den brostens-belagte Place Dauphine. Som trods beliggenheden stadig er lykkeligt uopdaget af turisterne.

Restaurant Quai-Quai, 74, quai des Orfèvres, 1. arr. Tel. 01 46 33 69 75, Metro: Pont-Neuf 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s