Romantisk hotel i Latinerkvarteret

chambre_hotel_des_marronniers 2

Det er sådan lidt mormoragtigt. Draperede gardiner og bordskånere. Ikke hypergod smag, hvis du spørger en indretningsarkitekt, men smadder hyggeligt, hvis du spørger mig. 

Copie de Hotel marronniers morgenmd

Godt nok har jeg ikke frynser på lampeskærmene derhjemme og heller ingen blomster på te-potten, men  på et hotel er det helhedsindtrykket, der tæller, og Hôtel des Marronniers er simpelthen fuld af stemning og gode vibes.

Copie de P1010064

Tilmed ligger det fuldstændig genialt. Midt i hjertet af Latinerkvarteret og klos op ad Place Furstemberg, som er en af de kønneste pladser på venstre bred. Lille, men så inspirerende, at flere malere har foreviget den gennem tiderne. Eneste problem er, at bystyret har fjernet bænkene, for at forhindre de hjemløse i at sove der om natten, og derfor er der ikke nogen steder, hvor man kan sætte sig og nyde  pladsen. Men kryds den alligevel og drop eventuelt ind i indretningsbutikken Flamant i nr. 8, rue Abbaye, hvor de har den vintage Chesterfield sofa med seks ben, som jeg drømmer om at købe. Men den vejer 92 kilo og koster endnu mere, så det bliver engang,  jeg vinder i lotto.

Copie de Hotel Marronniers haven Foto Louise Sandager

Hôtel des Marronniers har sin egen gårdhave, med lilla clematis og en græsk gudinde i gips, og her serveres morgenmaden i godt vejr under de gamle kastanjetræer. Meget mere romantisk bliver det ikke. Og så er der dobbeltværelser fra 149 euros pr. nat, hvis du bestiller over internettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s