Sommerens bedste terrasse

Copie de P1010022

En af mine absolutte favoritter lige for tiden! Restaurant Léna et Mimile ligger i en smal brostensbelagt gade bag Panthéon, og har en af byens allerbedste sommerterrasser. Eller rettere balkoner, for terrassen sidder klæbet fast til huset i 2. sals højde og bugner af blomster.

Copie de P1010039

Første gang jeg kom her, var en gang sidste år, hvor jeg havde inviteret min veninde Pia ud. Pia er også journalist, og hun har en nærmest genetisk sans for trends og nye strømninger. Langt ned ad en dødkedelig sidegade kan hun spotte en særlig kjole eller et interessant hotel. Derfor kan man heller ikke bare invitere hende hen på brasseriet rundt om hjørnet, for det ville hun synes var alt for ordinært.

Så jeg havde selvfølgelig lagt mig i selen og fulgt en anmeldelse i avisen Le Figaro. Den holder vi, men kun fordi jeg så godt kan lide dens onsdagstillæg, der er fuld af fantastiske restaurantanmeldelser. Ellers er den så højborgerlig og regerings-ukritisk, at selv jeg, der ellers regner mig for være rimelig konservtiv, bliv helt gal, når jeg læser den.

Men madanmeldelser og restaurantguider, det kan de. Og anmelderen skrev om Léna og Mimile, som om han havde oplevet noget helt ud-af-kroppen-agtigt. Så jeg bestilte bord, og fortrød aldrig.

Copie de P1010017

Pia og jeg fik det bedste bord på hjørnet af balkonen, hvorfra vi kunne sidde og kigge ud over livet på den lille plads. Og da maden kom, var vi solgt. Jeg fik den kolde aubergine-mousse til forret og Pia en courgette-tartar med fromage blanc og karameliseret rosé-vin. Det var et godt valg, og Pia, der læser opskrifter, som vi andre læser krimier, måtte selvfølgelig have fat i tjeneren for i detaljer at høre, hvordan vinen var indkogt.

Copie de P1010045

Léna & Mimile er ejet af Marie-Christine og Christèle, som over årene har forvandlet det tidligere familiekøkken til en raffineret bistro. Christèle står selv i køkkenet, hvor hun arbejder efter Hervè This’ køkkenprincipper. Han er professor i kemi og i Frankrig kendt som opfinderen af ’molekylær-køkkenet’. I praksis betyder det, at han kan piske en enkelt æggehvide op til at fylde en hel kubikmeter, og at han bruger flydende kvælstof til at lave soft-ice med. Men hos Christèle bliver det bare til vidunderlige retter som kammuslinger med skum af små rejer og desserter med flødeskum af grøn te.

Siden sidste år har jeg været der flere gange, og næste gang bliver midt-juni, hvor jeg har inviteret min mand på surprise-middag. (Don’t tell him!)

Chez Léna et Mimile, 32 rue Tournefort, 5. arr. Tel. 01 47 07 72 47. Ǻben hele ugen fra 12 til 14.30 og fra 19 til 23. Metro: Place Monge eller Censier-Daubenton

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s