Frokost på boulevard Montmartre

Copie de P1010013

Det var fuldstændig tilfældigt. Jeg var ude og shoppe med min mor forleden,  i det 9. arrondissement, og pludselig var vi bare skrupsultne. Så vi droppede ind det første det bedste sted, på Café Zéphyr, på boulevard Montmartre.

Den slags gør jeg ellers næsten aldrig mere, for jeg synes altid jeg har en hel masse ‘musts’, som jeg har læst om og som jeg nødvendigvis må prøve af. Men her var jeg altså kommet afsted uden alle to-do-listerne, og havde iøvrigt tiltrængt fri.

Copie de P1010006

‘Den ser da fin ud,’ sagde min mor, som efterhånden har fået et vist øje for de gode steder i Paris. Hun har anslået været her 35 gange, siden jeg flyttede herned og er forlængst ovre sightseeing-stadiet.

Det var godt vejr, så vi sank om i nogle stole på terrassen og bestilte dagens ret og hvidvin. Sad dér i solen og studerede livet og de mange publikummer, som væltede ud fra vokskabinettet i Musée Grevin.

Café Zéphyr ligger lige på en hovedfærdselsåre, som i sig selv ikke er specielt charmerende og som tilmed er fyldt med engangs-turister. Det kunne nemt være endt forlorent. Men ejeren, Thierry Angelvy, som købte stedet i 1991, har holdt fast i det oprindelige 30’er look, og selv om der masser af turister, så er der også masser af oprigtig charme.

Copie de P1010020

Indenfor er der gulnede tapeter og ovale billeder af patronens forfædre, en kakkelovn, og tjenere i smækbukser og charmeklud. Køkkenet er godt og solidt, klassisk Auvergne køkken, med tørrede pølser, tunge salater, hårdkogte æg og Cantal ost. Men retfærdigvis, skal det siges, er der også lidt finere retter til 15 euros.

Et rigtig godt impuls-frokost-sted, hvis I alligevel er i nærheden.

Zéphyr, 12, boulevard Montmartre,  9. arr. Aabent alle dage fra 8 til 02 om morgenen, om søndagen dog kun til 20.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s