Tur-retur med Norwegian

Det var ren jubel. Tilbage i februar, da jeg skulle bestille flybilletter, så vi kunne komme hjem til konfirmation i København i maj. Lavprisselskabet Norwegian ville åbne rute mellem Paris og København den 2. april, og vi kunne komme hele familien, med tre unger, tur-retur til København for 3.300 kr. Inklusive skatter og lufthavnsafgifter.

Det var omtrent, hvad jeg betalte for mig selv alene tilbage i 1997 med SAS, så ingen skal sige , at priserne kun er steget. De billige billetter med Norwegian viste sig imidlertid at være behæftet med visse problemer. Vi havde bestilt afgang en torsdag aften kl. 17.30 og hjemrejse søndag kl. 17.30. Tre uger efter, at vi havde købt billetterne, og stadig før ruten var åbnet, fik vi en e-mail om, at afrejsetiderne var ændret. Nu skulle vi i stedet rejse kl. 21.15, hvilket ikke er genialt med tre små børn. Men hvad endnu værre var, Norwegian åd også lige vores søndag med familien i København, for i stedet for 17.30 skulle vi nu pludselig hjem kl. 10.30.

I e-mailen meddelte selskabet, at vi kunne få pengene tilbage, hvis vi var utilfredse. Men på det tidspunkt kostede både SAS og Airfrance nu over det dobbelte for fem mand, så vi måtte bide i det sure æble og acceptere ændringen. Forinden prøvede jeg selvfølgelig at ringe til selskabet og fik efter mange elektroniske beskeder – tryk 1, tryk 4, tryk 6 – fat i en dame i Norge, som bare bekræftede, at jeg kunne ryge eller rejse.

To uger senere, fik vi en ny e-mail om at afgangstidspunktet var rykket fem minuttere mere. Ville jeg acceptere?

Det giver sig selv, at vi var indstillet på det værste, da dagen endelig oprandt. Vi havde Sterling  in mente, hvor passagererne i sin tid blev presset ind på minimal plads, hvorefter stewardessen tilbød folk at få ekstra benplads for 168 kr.!

Men vi blev overrasket, blev vi. For der var masser af benplads på Norwegian. Flyet gik til tiden, stewardesserne var venlige, og ingen forsøgte at presse os til at købe alle mulige mærkelige serviceydelser. Så det blev en positiv oplevelse, selv om ungerne var relativt smadrede, da vi landede klokken 23.15 i København.

Nu tilskriver jeg de mange forandringer, at ruten ikke var åbnet endnu, da vi bestilte. Så forhåbentlig kan vi i fremtiden i det mindste regne med de sene tidspunkter. Og SAS og Airfrance har selvfølgelig været nødt til at sætte prisen ned.  Så alt i alt rigtig godt. Velkommen, Norwegian, til Paris!

2 responses to “Tur-retur med Norwegian

  1. Hej Louise Sandager,

    Jeg er meget glad for at holde mig orienteret via din side – rigtig fint at du deler ud af dine opdagelser og gode erfaringer. Min bekendt Tine Byrkiel gjorde mig opmærksom på dig.

    Jeg vil høre om du har en ide eller kender nogen der kender nogen eller….. Vi har en datter der bliver student om lidt og som skal ud og lære noget mere fransk og opleve noget andet, inden hun begiver sig på langfart eller måske finder på noget helt tredie – og hun skulle egentlig skrive selv men jeg må erkende at hun er rimelig “rundt på gulvet” pga eksamen og alt det som sker og inden vi ved af det så er sommeren igang – måske er vi allerede for sent ude.
    Derfor (undskyld min lange intro) Arendse er kvik og hjælpsom og har stort set arbejdet siden hun var 13 år – fritidsjob og tjent sine egne lommepenge og købt sin egen computer. Måske kender du til et sted hun kunne arbejde et par måneder i sommer….
    Vores yngste datter Sedsel på 16 går i 1g.og har fransk på høj niveau – hun vil meget gerne tage sig af nogle børn i nogle uger el. 1 måned her i sommerferien.
    Måske har du mulighed for at give mig nogle ideer til hvordan vi griber det an.

    PÅ forhånd tak og jeg er som allerede nævnt meget glad for dine indlæg.

    Vibeke

    Vibeke Rohland
    Textileartist and designer MDD

  2. Sasja Delagarde

    Hej Louise.

    Jeg ville bare høre, om du kender nogle gode boligsites eller andre steder, hvor man kan søge bolig i Paris selv om man sidder hjemme i Danmark. Jeg skal studere et semester dernede og leder derfor efter bolig fra 01/09/09 – 01/02/10.

    Mvh Sasja Delagadre

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s