Karens hemmelige bøfhus

Det er sjældent, faktisk rigtig sjældent, at jeg bestiller en stor bøf.  Men her forleden gjorde jeg en undtagelse, godt ansporet af min veninde Karen. Vi var ude til frokost sammen, og hun insisterede på, at jeg skulle have sådan en 500-grams kleppert med garniture.

Copie de P1010061

Forhistorien var, at hun i måneder har talt om en restaurant, der ligger i en sidegade til Champs-Elysées, tæt på hendes forretning. ‘Byens bedste bøffer,’ sagde hun igen og igen, og jeg forestillede mig vist et eller andet mondænt spisehus med et maskulint okse-touch.

Copie (2) de P1010042

Så meget desto større var min overraskelse, da vi trådte ind i Maison de l’Aubrac, som i første hug lignede en western-saloon med indhegnede borde og en billard-turnering kørende på en fladskærm på væggen.

Copie (2) de P1010045

Hvor var lige Karens normale kvalitetssans blevet af? Men hun trak mig bare målbevidst hen til trappen og op på første sal, hvor etablissementet pludselig skiftede karakter og fik sølvfarvede vægge og champagnebar. Heroppe sad alle dem, som vidste, at der på loftet over den landlige cowboybar fandtes en hemmelig himmel med byens bedste bøffer. Ingen reklame, ingen skilte, bare mund-til-øre, og 1.salen var fyldt med distingverede forretningsfolk.

Copie de P1010054

Karen blev selvfølgeltig taget imod som hun gør alle steder, hvor folk kender hende: Med enorm hjertelighed. Kindkys af inspektøren Jean-Pierre, der har været ansat på stedet i 30 år og en indgående forklaring på menukortet.

Jeg lod hende bestille, lagde fuldstændig min vilje i hendes hænder og hørte hende hjemmevant beordre kartoffelmos med smeltet ost. Plus entrecoten, selvfølgelig. 

Copie de P1010049

Maison de l’Aubrac er ejet af  Christian Vallette, som har arvet stedet efter sine forældre. Familien er fra Aveyron og dernede har Christian Vallette stadig sit eget kvæg, 80 køer med kalve, som går frit højt oppe på Aveyron-plateauet og sommergræsser. Som har stamtavler flere hundrede år tilbage, og som igen og igen vinder priser for sin fornemme kødkvalitet.

Copie de P1010052

Det var sådan en karl, der var landet på min tallerken, og helt ærligt: Jeg bilder mig stadig ind, at jeg kunne smage, den havde haft det godt. Min entrecote var så mør, at den argentinske Pampas-bøf fra restaurant Anahi i det 3. arrondissement, som hidtil har været mit oksekødsideal, øjeblikkeligt måtte vige pladsen. Det her var afgjort, og uden omsvøb, den bedste bøf, jeg endnu har fået i Paris. Alle 500 gram forsvandt.

Copie de P1010041

Så tak Karen, fordi du insisterede! Du havde ret, selvfølgelig, den burde have været med i min guide. Det må blive næste gang.

Maison de l’Aubrac, 37 rue Marbeuf, 8. arr. Tel. 01 43 59 05 14. Metro: Franklin D. Roosevelt

2 responses to “Karens hemmelige bøfhus

  1. Åh alså Louise, Vi får jo travlt når vi tager til Paris på torsdag … Alt det vi skal nå. Og ikke mindst på grund af dig.

    Syntes faktisk du skulle sende mig din nyeste bog, så vil jeg gladeligt tjekke alt ud i den….

    Nå men ellers vil jeg glæde mig til den kommer i handlen inden næste tur i september.

    Hvordan er vejret ellers lige nu?

    Hilsen

    heidi

  2. Kære Louise.
    Mundvandet står højt ved synet af den bøf.
    Din blog er en god erstatning for en tur til Paris.
    Jeg ønsker mig også din bog i fødselsdagsgave.
    Jeg har lige videresendt blog adressen til min mor, så hun kan rejse lidt på nettet. Hun kommer ikke så meget omkring, da hum ikke gerne går fra min far, som ikke går så godt.

    Kærlig hilsen Eva.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s