Under taget ved Montparnasse

Jeg har sjældent fået så meget respons, som da jeg skrev en artikel til Berlingske Tidende om Bed & Breakfast i Paris. Folk var ellevilde, undtagen et ældre ægtepar, som senere kontaktede mig, fordi de var blevet indlogeret i noget, der lignede et garderoberum sammen med en samling gamle sko.

Men ellers var de fleste glade.

 

Med blandt adresserne var ‘Maison Hippolyte’ på Montparnasse, og den gør jeg gerne reklame for igen og igen. Til trods for, at der kun er ét eneste værelse til udlejning. Men sikke et hyggeligt sted, og endda til meget få penge.

 

Marie-Martine er tidligere rejsejournalist og Michel er kunstmaler. Parret bor på de to øverste etager i en lyserød murstensejendom tæt ved Montparnasse og hér lejer de 30 kvadratmeter med egen indgang og eget badeværelse ud. Indrettet med fransk jernseng, afsyret karlekammerskab og lyset strømmende ind af de store vinduer. Parret har selv rejst en masse og boet på tonsvis af Bed & Breakfast’s. Måske derfor har de præcis forstået at ramme den hjemlige, cosy nerve, som er hele clou’et ved privat indkvartering.

 

Hippolyte

 

Alene morgenmaden er opholdet værd. Frisk baguette, hjemmebagte kager, Marie-Martines eget syltetøj, juice, yoghurt, æblekompot og en rygende varm te fra Palais des Thés.

 

Fra værelset er der fin udsigt til livet i gaden, og om aftenen til Eiffeltårnet, som blinker med 20.000 pærer hver hele time.

Prisen er nærmest rørende: 85 euros pr. nat for to – inklusive den gode morgenmad. Men bestil i god tid, for Marie-Martine og Michel har allerede været omtalt i både franske og udenlandske medier, så der er run på deres ene værelse. Og siden de var i Berlingske Tidende, også en masse danskere, siger Marie-Martine.

 

La Maison Hippolyte, 27, rue Hippolyte-Maindron, 75014 Paris, Tel. +33 (0)1 45 43 69 26. Metro: Pernéty eller Mouton Duvernet

5 responses to “Under taget ved Montparnasse

  1. Hej Louise

    Tusind tak for en skøn skøn inspirerende blog, som bliver læst på kryds og tværs. Vi havde egentlig booket hotel et andet sted, men faldt over din anbefaling af La Maison Hippolyte, og tog chancen og skrev til dem. Guderne ved hvorfor, men vi fik altså plads med så kort varsel, så Paris her er vi to bedste veninder som kommer i februar, og skal helt klart gå efter mange af dine anbefalinger… tak for det!🙂 Aviaja

  2. Berit Madsen og Poul Nielsen

    Hej Luise, ja så er vi booked ind hos Maison Hippolyte i uge 32, vi glæder os meget.

  3. Hej
    Er der nogen der har været hos Maison Hippolyte, som kan fortælle hvordan det var??
    Mange hilsner Henriette

  4. Kære Louise og andre.
    Som nævnt tidligere aftalte vi fire dage på det meget roste B&B La Maison Hippolyte, men må sige at det var en noget spooky oplevelse. Vi havde korresponderet med værtsparret og fået oplyst P-muligheder, et nærliggende P-hus til 30 EUR/døgn. Herudover bad vi om oplysning om en god restaurant i nærheden, da vi ville ankomme ret sent på dagen, alt så godt, vi tog afsted, og ankom først på aftenen, hvor vi blev “modtaget” af manden, som viste os værelset (lejligheden), entre, badeværelse, toilet og soveværelse, alt indrettet som et barne-/ungpigeværelse. Nå vi havde ingen umidelbare kommentarer, inden manden gik op i deres lejlighed på etagen ovenpå, sagde han henkastet, at vi jo havde bedt op noget med restaurant og viste os gaden nedenfor gennem vinduet og sagde “Ja, som I ser er der et pizzaria og shawarmabar lige dernede – det var nu ikke lige det vi havde bedt om.
    Nå, vi fandt senere en lækker restaurant i nærheden og kom tilbage på værelset omkring midnat, hvor vi stille og roligt gav os til at finde os selv i Paris. Pludselig bankede det på væggen/døren ind til naboen, hvortil der var en dør, jeg spurgte hvad der skete, ingen svarede.
    Næste morgen gjorde vi os klar til det lækre morgenbord, vist på billeder på hjemmesiden og andre steder, men inden vi gik op, havde vi ordnet vores toilette og konstateret at det var næsten umuligt at få vand til toilettet og rengøringen overalt var mangelfuld. Herunder gentog seancen fra om natten sig, nogen bankede igen på døren, men svarede ikke på henvendelse
    Vi hilste på værtinden og var meget spændte på det store morgenbord, men måtte konstatere, at det nu var skrumpet noget ind. Hun fortalte lidt om byen herunder nærmeste metrostationer, OK. Jeg spurgte, hvem der boede ved siden af os nedenunder, hvortil hun svarede “en familie”, nå, på forespørgsel om hun havde været ude for at nogen havde været ude for samme banken på væg/dør, svarede hun, at det havde hun ikke.
    Vi havde efter deres anvisning parkeret i P-huset.
    Efter morgenmaden tog vi op omkring Notre Dame m.v., men situationen med værelset plagede os så meget, at vi besluttede at finde et andet sted at bo de sidste tre dage.
    På vej tilbage til B&B kom vi forbi et lille hyggeligt hotel som havde et dejligt, rent værelse med skift af sengetøj hver dag (på B&B skiftedes det ikke) til 80 EUR/døgn + 10 EUR for morgenmad, hvis man ville have det (B&B 100 EUR m. 1. døgn forud), samtidig fortalte hotellet, at der på alle offentlige P-pladser var gratis P i hele august måned.
    Vi tog værelset, gik tilbage til B&B og fjernede vores bagage, henvendte os til værterne og fortalte dem at vi rejste nu.
    Vi havde tre dejlige dage i Paris, men altså ikke på La Maison Hippolyte.
    Den B&B kan bestemt ikke anbefales, mærkeligt sted, manglende gæstfrihed.

    Mange hilsener
    Berit og Poul

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s