Monthly Archives: april 2009

Det lille hotel i passagen

copie-de-p1010101

Det var i går. Jeg var dukket ind i Passage Jouffroy for at rode lidt i bogkasserne hos antikvaren og købe et par dukkehusmåbler til min datter i Pain d’Epices. En specialbutik, hvor de har ALT  – og jeg mener virkelig alt – i miniature til dukkehuse:  vaskemaskiner, bidet’er, stumtjenere, sengeforlæggere i zebraskind og klunkemøbler i håndskåret træ. Altsammen i 2 x 2 centimeter. Dybt fascinerende.

copie-2-de-p1010117

Så kom jeg for Gud ved hvilken gang forbi den lille facade til Hotel Chopin. Men denne her gang gjorde jeg noget, jeg ikke har gjort før. Jeg gik derind.  Og fandt et dukkehushotel – i naturlig størrelse. Det mest cute, cosy, lille tostjernede hotel jeg har set i lang tid. Ikke god smag i gængs, coffeetable-book- forstand, men vildt hyggeligt.

copie-2-de-p1010127

Her sad receptionsdamen med et dejligt smil i noget, der lignede en dagligstue. Mellem en Chesterfieldsofa i grønt læder, et opretstående klaver, kamin og nogle ret skønne akvareller, som viste sig at være malet af ejerens bedstemor i 1903, da hun var professor på kunstakademiet.

copie-2-de-p1010121

‘Ved I, at I er på Condé Nast Traveller’s liste over de 20 dejligste hoteller i Paris,?’ spurgte jeg, for det havde jeg lige set dagen forinden, og det er jo altid en meget god start på en dialog. Det vidste receptionsdamen ikke, men hun blev glad og ringede straks til ejeren, som var på sit andet hotel og bad ham komme med det samme. Helst i dine leopardprikkede strings, sagde hun. Ja, det sagde hun virkelig, og jeg ventede mig alt andet end den lille, kultiverede mand, som fem minutter senere dukkede op på trappen.

copie-2-de-p1010133

Monsieur Bidal, som har haft hotellet i 16 år, og som glad viste mig op og ned ad kringlede gange og rundt på store og små værelser. Nogle med udsigt over tagene og til bagsiden af rådhuset i det 9. arrondissement. Sjældent er jeg blevet taget så varmt imod på et hotel. Og endda på et hotel, som er fuldt booket det meste af tiden, og som derfor ikke behøver den store PR.

copie-2-de-p1010125

Chopin har været hotel lige siden 1846, og selvom det er relativt ydmygt, så er beliggenheden alene nok til at booke. Midt inde under glastaget i selve Passage Jouffroy; det findes ikke magen til. Det dyreste dobbeltværelse koster 106 euros og det billigste enkeltværelse 76.

Hotel Chopin, 46 passage Jouffroy, 9. arrondissement, Tel. 0033 (1) 47 70 58 10, Metro: Richelieu Drouot eller Grands Boulevards

Forår under de grønne markiser

101-01_4dimagedoc

 

Det er Paris, når det er allerdejligst i de her dage. Kastanjetræer, plataner, æbletræer og tulipanerne i de kommunale bede. Alting er bare eksploderet i et knaldgrønt flor, og vi tager alle sammen nederdele på, selv om benene egentlig er for hvide til at komme i sandaler.

 

copie-de-p10100731

 

Jeg satte mig og indsugede forårsstemningen på Le Général Lafayette i går. På fortovet under de grønne markiser med en kop skoldhed espresso og direkte udsigt til myrelivet og den speedy trafik i gaden.

 

copie-de-p1010079

 

Le Général Lafayette er en institution i Paris, og jeg runder altid lige hjørnet, når jeg er i det 9. arrondissement. Med 113 års historie og facetslebne vinduer har cafeen her al den autencitet, som andre pariserbarer desperat forsøger at fange.

 

copie-de-p1010086

 

Her er de gamle buede døråbninger, de malede lofter, de brune molskindsbænke og masser af boblende fadøl i messinghanerne. Hvad skal man med mere?

 

copie-de-p1010138

 

Stedet ejes af Michel Planchon, som er fra regionen Aveyron, og derfor kan du få masser af traditionelle Aveyron-retter som tørrede pølser, stoppede lammeboller og farseret kål til din øl.

Om dagen er det samlingssted for kunder og ansatte fra auktionshuset Drouot, som ligger lige ved siden af. I går sad tre mænd fx ved nabobordet og diskuterede ivrigt over kataloget for antikke møbler.

Om aftenen er Général Lafayette kantine for skuespillere, sangere og publikum fra de nærliggende teatre og operaen. Plus, selvfølgelig, en del turister.

Med mere end 100 år på bagen er Général Lafayette forlængst blevet opdaget af andre end de lokale (menukortet findes endda på russisk), men det bliver stedet ikke mindre charmerende af. Stemningen er stadig ultra parisisk.

 

Le Général Lafayette, 52 rue la Fayette, 9. arr. Tel. 01 47 70 59 08. Ǻben alle dage fra 9 til 03 om natten. Metro: Le Peletier eller Cadet

Galleri

Tilbage til Canal Saint-Martin

This gallery contains 21 photos.

Det her er min kæphest, og alle, der kender mig bare en smule, vil sige ‘åh, nej, skal vi nu høre om den kanal igen’? Men selvfølgelig kan jeg ikke åbne min egen pariserblog uden at skrive om Canal Saint-Martin. Det var … Læs resten

En glad aften i bistroen

fore299aa4rs-21

Jeg måtte bare ud forleden! For inden for den sidste uge er foråret kommet buldrende til Paris. Kastanjetræerne er sprunget ud, og selv gamle rynkede pétanque-spillere har fundet shortsene frem. Så jeg ringede til min gode veninde Birgitte og lokkede hende væk fra klaveret. Hun er operasangerinde, og man skal være heldig, hvis man kan tiltvinge sig plads i hendes kalender. Mellem sangundervisning, hendes renæssance-trio og den stemmetræning, som hun giver til overspændte erhvervsfolk.

1079821305_012da3cc7d

Men Bistrot des Dames ligger kun et par gader fra hendes byhus i det 17. arrondissement, så hun kom drønende. Jeg havde fundet stedet et par uger forinden, da jeg skulle skrive om hotellet i baghuset. Bistroen var så spontant hyggelig, at jeg på stedet besluttede, at det skulle blive min næste landvinding.

copie-de-p10100551

Restauranten, som har en fin og meget velassorteret bar med verdens sødeste bartender, ligger squeezet inde i den smalle rue de Dames, hvor jeg måtte vente fem minutter på en parkeringsplads, fordi en lille mand i en hvid Renault havde samlet to basket-høje brasilianske transvestitter op i fodgængerovergangen, som han nu forhandlede pris med. I mens holdt jeg stoisk og blokerede den ensrettede gade, mens bilerne stimlede sammen bag mig. Men ikke én dyttede. Det var som om, forårsstemningen gjorde os alle kåde og tålmodige. Alle parisere forstår, at når man har fået kik på en god parkereringsplads, så skal man holde fast i den.  Og selv kunden i den hvide bil fik foræret lidt forhandlingstid.

copie-de-p1010065

Birgitte og jeg fik bordet midt i restauranten. Det bedste. Dér, hvor man kan se alle de andre. Studerer deres ansigter, de forelskede, de fortvivlede, og dem, som bare glæder sig til ordentlig gang syltet lammebov.

fra-flickr-5

Bistrot des Dames har en af de dejligste udendørsserveringer i kvarteret. En godt gemt gårdhave, hvor man sidder i en forvirret frodighed af bambus, kaktus, palmer og slyngplanter. Men langt fra trafiklarmen og det energi-sugende kaos på Place de Clichy.

1080674088_f17dbba519

Vi blev indenfor, Birgitte og jeg, for før artiskokkerne og tortilla’en med Serrano skinken var serveret, var det alligevel blevet halvkøligt og vi rånød varmen i den lille restaurant, hvor man ikke kan bestille bord, men bare må komme tidligt nok til at score sig en plads mellem de tapetserede vægge, gamle billeder og skilte, den søde bartender og et grisehovede, som troner som pynt oppe under loftet.

copie-de-p1010067

Vi sad der lige til lukketid. Havde så meget vi skulle opdateres på. Mand og børn og indspilninger. Birgitte havde lige givet koncert i Eglise Saint-Pierre på Montmartre ugen før, og det var gået forrygende, så vi fejrede også med husets Bourgogne.

555704497_f360b5810a

Hvis I er til bistrostemning, så skynd jer derhen. Og om sommeren: Prøv at tiltuske jer en plads i gårdhaven. Det fåes ikke meget mere romantisk i Paris.

Bistrot des Dames, 18, rue des Dames, 17. arr. Tel. +33 (0)1 45 22 13 42, åben alle dage fra 13 til 02, terrassen åben fra april til oktober, Metro: Place de Clichy

Fru Flammarions hotel i Paris

Jeg kom springende ind ad døren hos Peter Thulstrup i hans restaurant La Petite Sirene.  Den ligger i rue de Notre-Dame de Lorette, og jeg stikker altid hovedet ind, når jeg i nærheden, for jeg er en stor fan af både Peter og hans restaurant. Denne her dag skulle jeg vise ham nogle billeder til en bog.

copie-de-la-petite-sirene-9

Det var midt i frokosten, og restauranten var som sædvanlig stuvende fuld af parisere, som smovsede i marinerede sild og kylling i asparges. Peter cirkulerede i sit ulasteligt hvide kokkeantræk og sørgede – igen som sædvanligt – for at alle havde det godt. (Den mands stresstærskel er på en eller anden måde omvendt proportional med antallet af gæster. Jo flere spisende, jo mere cool ser han ud).

Så var det, han præsenterede mig for en dame, som sad alene ved vinduesbordet og indtog sin frokost. Indtog, skriver jeg, for damen var så uhørt fuld af klasse, at ‘spise’ bliver for fladt.  

copie-de-img_5271-r

Nadine Flammarion, sagde han, og jeg var med det samme med. Ved et fuldstændigt ærke-tilfælde havde jeg netop ugen forinden besøgt damens hotel, der ligger i en lille, buet sidegade, rue Laferrière. Ja, faktisk havde jeg også skrevet om det, og skamrost den sommerhusstemning, som jeg aldrig nogensinde er stødt på andre steder i byen.

Nadine Flammarion har et et efternavn, der får en hver franskmand til at studse. For Flammarion er et af Frankrigs kendteste forlag, så det svarer nogenlunde til at hedde Gyldendal i Danmark. Nadine er tilmed gift med forlæggeren, så jeg går ud fra, at hun slet ikke behøver at være hotelmutter.

copie-2-de-img_5354-r

Men det er lige præcis, det hun er. En engageret, passioneret, begejstret og meget beskeden hoteldirektør, som sammen med sine døtre har skabt Hôtel Arvor Saint-Georges med glade farver, lyse plankegulve og en blomstrende gårdhave, hvor man kan spise morgenmad sammen med en gammeldags damecykel.

copie-de-img_5350-r

Før jeg vidste af det, var jeg fulgt med tilbage til hotellet og sad i Madames lille kontor og konverserede, mens hun printede ud og viste billeder af hotellet fra før forvandlingen. ‘Jeg kan bare overhovedet ikke snuppe de dér hoteller, hvor man hyrer en chik indretningsarkitekt og lader ham designe det hele. Det bliver sådan en glat, tilkøbt, charme,’ sagde Madame Flammarion, og jeg var tilbøjelig til at give hende ret. For jeg har set mange dejlige hoteller i Paris, men også mange, som er lige en tand for iscenesatte. 

copie-de-img_5295-r

På Hôtel Arvor Saint-Georges er der åben bar, hvor man dagen lang kan hente sig et glas Chablis og en hjemmelavet kage. Og på hver repos et bibliotek med gode franske bøger.  Som et moderne pensionat på Skagen eller et badehotel i Tisvilde. Men midt inde i Paris.

hotel-arvor-049

Selvfølgelig glemte jeg fuldstændig at tage et billede af fruen, og måske ville hun heller ikke have brudt sig om det. Men hotellet, det ser I her. Og jeg lover, det er lige så hyggeligt, som det ser ud.

Hôtel Arvor Saint-Georges, 8, rue Laferrière, 9. arr.  Priser fra 132 for et dobbeltværelse. Fra værelse 503 er der udsigt til Eiffeltærnet.  Metro: Saint-Georges

 

Byens bedste baguette

baguette-fra-parisinfo2

Hvis det er rigtigt, at man bliver, hvad man spiser, så burde jeg gå rundt og ligne et baguette ‘tradi’, den dér gammeldags slags, kompakt og sej med mel ovenpå. For jeg elsker baguette, og hvis jeg i gennemsnit har spist 25 centimeter om dagen, siden jeg kom til Paris – hvilket er helt realistisk – så har jeg på tolv år guffet langt over en kilometer.

copie-de-p10100592

En stor del af baguetterne er købt i bageriet i rue Yves-Toudic, som ligger tæt på min gamle lejlighed i det 10. arrondissement. Et bageri af den fine, oprindelige slags, med glaslofter, spejle, guld og stuk. Og en altid sød bagerdame.

copie-de-p10100483

Bageriet er ejet af Christophe Vasseur, en tidligere handelsmand, som pludselig sprang ud som bagermester. Jeg ved ikke, hvad han putter i brødet, men godt er det. Om morgenen er der folk, der kører ti minutter på scooter for at købe sig en pistaciesnegl, og til frokost er der kø langt hen ad gaden: Kvarterets IT-drenge og folk med hjemmearbejdspladser, som lige skal ned og have en af bagermesterens fyldte sandwich.

copie-de-p10100542

Så hvis I alligevel er i nærheden af Canal Saint-Martin eller Place de la République, så stik in og køb et baguette. Men husk, der er lukket i weekenden.

Boulangerie, 34, rue Yves-Toudic, 10. arr. Tel. +33 (0)1 42 42 44 52, åben mandag til fredag fra 7 til 20. Metro: Jacques Bonsergent

Min kærlighed på kajen

Da jeg skrev Paris mon amour! øste jeg ud af mine bedste adresser. Afslørede min morgenkaffebar og mit lille hemmelige bourgognekøkken med røvbaldegardinerne. Alt det, andre journalister siger, man skal lade være med, fordi yndlingsstederne pludselig bliver overrendt af turister.

copie-de-p1010005

Jeg var ligeglad, og er det stadig. For der er steder nok til os alle sammen i Paris, og hvis man vil skrive en guide, må man nødvendigvis blotte sine bedste adresser. Een restaurant holdt jeg dog for mig selv: La Marine, mit stamsted. Den var min ‘kantine’ ved Canal Saint-Martin, i de fire år, jeg boede skråt over for. Dér, hvor jeg gik hen med overboen til en hurtig frokost, dér hvor jeg inviterede gæster fra Danmark på en obligatorisk Brandade de cabillaud, kartoffelmos med torsk, og dér hvor jeg mødtes med de andre korrespondenter og brokkede mig over det franske bureuakrati.

copie-de-p1010007

På en eller anden måde kunne jeg ikke få mig selv til at afsløre den i guiden. Som om den var for privat. Men nu skal I få den. Jeg er alligevel flyttet ud af kvarteret, og kommer der kun et par gange om året. Så her, folks, min gamle kærlighed!

copie-de-p1010002

La Marine ligger på kajen lige ud til kanalen. Fra det tidlige forår kan I sidde ude på fortovet, hvor knallerter og varebiler drøner forbi og hoster smog ud. Men hvor I også har direkte udsigt til kanalen, sluserne, svingbroen og flodprammene, som driver lige forbi. Her sidder I i skyggen fra de gamle platantræer, og hvis de forvirrede tjenere ellers kan finde tavlen med menuen, så snup en avocado-tartar med rejer. Verdens bedste.

p1010009

Indenfor er der ren bohemestemning og selv på en vinterdaghverdag stuvende fuldt af unge og lokale. Gulmalet stuk og  blomstrede betonfliser. Samt måske allerbedst: En altid glad og ukompliceret stemning.

La Marine, 55 quai de Valmy, 10. arr. Tel +33 (0)1 42 39 69 81. Metro: République eller Jacques Bonsergent