Forårets store udstillinger i Paris 2012

Paris er uden diskussion en af Europas største kunstmetropoler. Jeg ville vel egentlig sige DEN største, men  gider ikke have en masse Berlinfans og Londonelskere i kommentarsporet, så jeg nøjes med at sige én af….

Foråret 2012 lover fortsat godt for kunsten. Nedenfor har jeg samlet programmet for de største udstillinger, så kan I selv vælge og vrage.

Det dejlige Musée des Arts Décoratifs sætter fra 2. februar –  mellem en masse andre fine udstillinger – spot på trompe-l’oeil-kunsten, altså malerier og illustrationer, der snyder øjet og bilder os ind, at vi ser noget andet, end vi reelt gør.

Jeu de Paume ærer fra 21. februar til 29. april den kinesiske fotograf Ai Wei, som er censurramt hjemme i Kina, og som efter et fængselsophold sidste forår har forbud mod at forlade sit land. Ai Wei fotograferer med et kritisk øje de store forandringer i sit land og den anarkistiske kapitalisme, som buldrer frem.

Fra 6. marts og tre måneder frem har det store moderne nationalbibliotek, Bibliothèque Nationale de France, en udstilling af flamske manuskripter fra det 15. århundrede rigt illustreret af kendte og ukendte kunstnere. Mange af manuskripterne er udlånt fra nationalbiblioteket i Bruxelles, der kører en sideløbende udstilling.

Pompidoucentret, udstiller fra 7. marts og frem til 18. juni 60 værker af Matisse.

Marmottan-museet, der ligger i hertugen af Valmys gamle jagtpavillon i Paris’ 16. arrondissement, viser fra 8. marts og frem til 1. juli værker af den impressionistiske maler Berthe Morisot. I alt 150 malerier og tegninger.

13. marts åbner impressionist-mekkaet Musée d’Orsay en stor retrospektiv udstilling af  maleren Edgar Degas, den første af sin slags siden 1988 i Paris. Og denne gang er det ikke Degas’ danserinder og hestevæddeløb, der er kommet op at hænge, men derimod hans nøgenbilleder.

Grand Palais har fået den sjove idé at se på dyr i kunsten, så fra 21. marts til 16. juli vises 160 værker helt fra renaissancen og til vore dage med dyr i centrum.  Léonard de Vinci, Rembrandt, Degas, Giacometti, Matisse, ou Andy Warhol og Jeff Koons.

Samme udstillingssted dedikerer 24. marts til 17. juni en stor udstilling til fotograf Helmut Newton, som lagde en stor del af sit arbejdsliv i Frankrig, blandt andet for franske Vogue. 200 billeder fyldt med erotik, sensualitet, humor og skønhed.

Et af byens dejligste museer – jeg skriver det igen og igen – Jacquemart-André museet tager os fra 23. marts til 23. juli med til Nilens breder og viser egyptisk kunst fra faraoerne til Alexander den Store.

Et andet fint lille museum, Musée Maillol, åbner 14. marts for en udstilling af den italienske barokmaler Artemisia Gentileschi. Hun brød igennem som maler på et tidspunkt, hvor kvinder ikke blev regnet for noget som helst, og hvor de hørte under deres far, mand eller bror. Men hun malede for fyrster og kardinaler og tjente selv sit brød. Måske derfor er der en stor frihed, men også smerte at spore i hendes malerier.

Museet for asiatisk kunst, Musée Guimet, har 14. marts til 14. maj en udstilling med 41 nulevende, japanske kalligrafi-malere.

Endelig har Louvre, fra 29. marts til 25. juni en ret spektakulær udstilling, der handler om Leonardo Da Vincis sidste år. Udstillingen er bygget op omkring mesterværket Sainte-Anne, som netop er blevet restaureret. Her vises også skitser og tegninger af det maleri, som Da Vinci blev ved med at male på og omstrukturere frem til sin død i 1519. Udstillingen sætter  billedet ind i en kontekst, hvor der også fokuseres på ikonmalerier af jomfruen og barnet.

Et fabelagtigt lille boutique-hotel

Jeg starter det nye år med en undskyldning. Havde lovet en julekalender med nye adresser hver dag og nåede så kun halvvejs, inden jeg blev indhentet af artikler, der skulle afleveres og julen, der skulle forberedes. For slet ikke at tale om det faktum, at jeg pludselig fandt ud af, at jeg –  i en alder af 44 – venter tvillinger til juni. Hvilket betyder, at jeg ud over at være blogejer, skribent og freelancejournalist også – hvis alt går vel – bliver mor til 5!

Og da bloggen er ren con amore og ikke noget, jeg tjener penge på, må den en gang i mellem vie for mere eksistensielle gøremål. Men altså, alligevel, undskyld til alle jer, der sad og ventede på dagens låge!

Jeg starter det nye år med et rigtig fint lille hotel, som jeg fandt for nylig.  Jeg skulle vise en gruppe danske direktører rundt i Paris, og havde vel egentlig i min fordomsfuldhed forestillet mig, at de nok boede på et klassisk hotel indrettet à la Konservativt Folkeparti.

Så meget desto større var overraskelsen – og den flove smag i munden – da jeg kom for at hente dem og fandt et smaddersjovt lille boutique-hotel, Hôtel du Triangle d’or.

Hotellet kalder sig selv for et musikhotel. Det ligger ikke langt fra koncerthallen Olympia, og arkitekten har arbejdet tæt sammen med musikere som folk-musikeren Rickie Lee Jones, jazz-manden Archie Sheep og rapperen Mc Solaar om indretningen. Hver etage er opkaldt efter en musiker.

I receptionen er der sofaer og høretelefoner, så man kan flade ud til en trommesolo af Manu Katché.

Priserne svinger rigtig meget efter sæsonen. Nogle gange er der slagtilbud på et dobbeltværelse for 109 euros, mens man andre gange skal op i 220 for det samme værelse. Men prøv dig frem på online-bookingen. Hvis du er ude i god tid, skulle der være gode muligheder for at få prisen ned.

Hotel du Triangle d’Or, 6, rue Godot de Mauroy, 9. arr.

12. december: I piberygernes hule

‘Han har en ting i munden,’ sagde min seks-årige datter forleden om en mand på gaden, og det gik op for mig, at hun aldrig har kendt nogen, der ryger pibe.

Hun har simpelthen aldrig, og får med garanti heller aldrig, en hyggelig historielærer, der gik rundt og baffede på sin pibe, mens han var gårdvagt, sådan som Hr. Olsen gjorde i min tid på Frederikssund Private Realskole.

Piber er vel efterhånden noget nær det mest politiske ukorrekte folk kan trække op af lommen, akkurat ligesom cigarer, henvist til privatsfæren på ligne med specialiserede sexformer.

Men skulle du have en overvintret piberyger i din familie, så er det altså sjovt at droppe ind hos A la Pipe du Nord på boulevard Magenta. Her kan du finde JULEGAVEN til den inkarnerede snade-bapper, for butikken er et eldorado i piber.

A la Pibe du Nord blev etableret i 1867, og butikken er stadig i samme families eje. Pierre Voisin er femte generation, og idag Paris’ sidste rigtige pibemager. Han står i sit værksted og laver piber på mål, i merskum, porcelæn og træ selvfølgelig. Men du kan også købe mærkepiber, Dunhill, Chacom, Flacon og Peterson (hvis det ellers siger dig noget!). Foruden selvfølgelig tændtøj, piberensere, cigarer, cigarklippere og cigaretetuier.

A la Pibe du Nord, 26, boulevard Magenta, 10. arr. Tel. 01 42 08 23 47 

11. december: Det smukkeste undertøj i byen

Frækt, pikant, vulgært, sensuelt eller elegant. I Paris findes dameundertøj i alle varianter. Stormagasinerne bugner,  men skal det virkelig være eksklusivt, så hedder adressen Sabbia Rosa i rue des Saints-Pères.

Her sælger Monette Moati sit håndsyede undertøj i den fedeste silke, og jeg vil hævde, at man ikke kan klæde en kvinde smukkere på noget sted i byen. Her er kirsebærvede underkjoler, som smyger sig om hofterne, strømpeholdere med vidunderlige blonder og små turkisfarvede shorts og BH’er.

Monette er oprindelig født i Tunis, men kom for over tyve år siden til Paris, og da hun først havde taget sin juridiske eksamen, som hun havde lovet sin familie, kastede hun sig over undertøjet. 

Idag handler nogle af verdens mest feterede stjerner og modeller, som Laetitia Casta, Madonna (Hun kan angiveligt kun lide lilla og laksefarvet undertøj) og Claudia Schiffer hos Sabbia Rosa, men også helt almindelige kvinder, som pinedød vil have den der flødefarvede blonde-bh i vinudet, også selv om den koster 160 euros.

Sabbia Rosa er indrettet i noget, der ligner et lille boudoir, og Monette er ikke bleg for at låse døren, når en kvinde skal prøve undertøj. For hos Sabbia Rosa skal der også snakkes, ja, faktisk snakkes der endnu mere og endnu mere intimt end i en frisørsalon. Kun mændene siger ikke ret meget; de ved til gengæld altid hvad de vil have, siger Monette. Og når de køber BH’er i både str. 85 og 95, så er det, fordi de skal have til både elskerinden og konen på samme tid, siger ejeren, der efterhånden kender parisernes intimliv bedre end de fleste.

Sabbia Rosa, 73, rue des Saints-Pères, 6. arr. Tel. 01 45 48 88 37

9. december: Jul under viadukten

Er du glad for design og kunsthåndværk? Så tag en tur ud i det 12. arr. til Viaduc des Arts.  Under de buede hvælvinger i viadukten, som engang bar jernbanelinjen mellem Bastillepladsen og Boissy Saint-Leger.

Her er hver eneste bue blevet til et udstillingsvindue for møbelkunstnere, messingsmede, rammemagere, skulptører, smykkekunstnere, gravører, violonbyggere, møbelpolstrere og bronzestøbere.

I forretningen La Maison de la Dorure i nr. 87 kan du få lagt bladguld på dine møbler, og hos Baguès i nr. 73 sælger de skønne lysekroner i jern.

I nr. 55 ligger L’Atelier Arts de France som er en samlet salgskanal for 2.800 franske kunsthåndværkere. Og hos Mat & Jewski i nr. 83 finder du nogle morsomme lampeskærme lavet af fjer.

Tjek også de håndlavede paraplyer og parasoler hos den unge Michel Heurtault i nr. 91. Han flashede tidligt på kunsten at bygge paraplyer, et uddøende håndværk, som han selv har måttet genopdage.

Viaduc des Arts, avenue Daumesnil fra nr. 1 og fremefter, 12. arr. Metro: Bastille eller Gare de Lyon.

8. december: Den ultimative gave til ølelskeren

Vin er selvfølgelig kongen, men Frankrig har også seriøse traditioner for øl. Og hvis du har en passioneret øldrikker på gavelisten, må du absolut en tur i Cave à Bulles, som betyder Boblekælderen.

Det er Paris’ mest unikke ølbutik. Her finder du alene  150 franske øl fra små specialbryggerier samt dusinvis af tyske, danske, belgiske og amerikanske øl.

Blandt de franske bestsellere er Bière de Brie, en ravgul sag fra bryggeriet Rabourdin, eller den meget bitre Frapadingue fra Brasserie des Garrigues. Hos de belgiske øl sælger især Roquefort n° 10 godt.

Blandt de mere originale finder du kuriositeter som Sidonie fra Alsace, der smager af honning og krydderier og som skal drikkes varm om vinteren. Eller den italienske Chocarrubica, som er krydret med kakao og johannesbrød og som er særlig god til kraftige kødretter.

La Cave à Bulles, 45, rue Quincampoix, 4. arr. Metro: Rambuteau, Les Halles eller Châtelet.

6. december: Mit ostemekka

Måske lyder det ikke særlig charming, men det er sandheden: Jeg er ostefanatiker. Har altid mindst fem forskellige af slagsen i køleskabet, og altid mindst én ged og en fåreost.

Heldigvis er resten af familien ligeså ostevilde, og mine unger, som er snart 7, 9 og 10 skiftes til at vælge hos ostemanden på markedet hver lørdag formiddag. De kan alle, selv hende på knapt 7, kende forskel på de første 25 oste, så i hvert fald på det punkt er min opdragelse lykkedes!

I Paris er der masser af dejlige ostebutikker, men skal du virkelig have én på sanserne, så gå til Barthélémy i rue de Grenelle. Det er et mekka for ostespisere.

En mikroskopisk butik med oste, cremefraiche, smør og mælk fra gulv til loft. Hundredevis af fantastiske fromages. Alene hjørnet for gedeoste er et lille himmerige. Her er alt fra den friskeste bløde, næsten flødeskumsagtige til den ældste – og stærkeste – som nu Caillou de l’Epine, der er så indtørret og runken, at den ligner et fossil.

Men bliv væk, hvis du ikke kan lide ost. Det lugter langt ude på gaden – selv når butikken er lukket.

Barthélémy, 51 rue de Grenelle, 7. arr. Tel. 01 42 22 82 24. Metro: Rue du Bac.