Kategoriarkiv: Restauranter i Paris

Mine bedste restauranter. Her er både billige, ydmyge køkkener og spisehuse i den dyrere ende. Men fælles for dem er, at jeg aldrig er gået skuffet ud derfra.

Te og kage i museumshaven

Det er blevet flot sol og terrassevejr. Derfor vil jeg over det næste stykke tid fyre nogle gode udendørsadresser af.  Restauranter, haver og museer med grønne lommer.

For dem af jer, der har læst mine guidebøger, følger her en gentagelse. Men Musée de la vie Romantique er en af mine absolutte yndlingsspots, og da så få kender stedet, gentager jeg gerne min reklame.

Nøgternt set kan museet ikke konkurrere med Paris’ store, kendte kunstmuseer. For regulært er det bare en gammel italiensk villa med stokroser, som ligger skjult for enden af en hulvej.

Men nej, hvor er det dejligt at dukke ind gennem den grønne have, at cirkle rundt i de små stuer og have tid til at fordybe sig i manuskript eller en klunkesofa. Musée dela VieRomantique har akkurat den størrelse, som gør det menneskeligt at besøge.

Villaen var oprindeligt ejet af den hollandsk-fødte maler, Ary Scheffer, og hos ham vadede kunstnere og intellektuelle som maleren Eugène Delacroix, komponisten Chopin og forfatteren George Sand hjemmevant ind og ud.

Hele museet er dedikeret til den romantiske periode omkring 1820-1850, og i dag er stemningen – af kult-arkitekten Jacques Garcia – genskabt med mønstrende lædertapeter, draperede gardiner og originale møbler.

I haven er der gamle træer og te- og frokostservering fra et lille grønmalet drivhus.

Musée de la Vie Romantique, 16 rue Chaptal, 9. arr. Tel. 01 55 31 95 67. Ǻben tirsdag til søndag fra 10 til 18. Lukket på mandage og skæve helligdage. Metro: Blanche

Pizza med sjæl

Italiensk i Paris? Jeg har tidligere skrevet om restaurant Maria Luisa, som jeg topelsker, og som jeg stadig anbefaler vidt og bredt. Men for nylig har jeg opdaget en ny italiensk restaurant, som fortjener at blive promoveret: I Cugini på hjørnet af rue de Paradis og rue d’Hauteville.

Her har to fætre skabt en italiener, som virkelig har sjæl og hvor maden er i top til prisen. Prøv den hvide pizza uden tomat eller en Pizza Carciofo med artiskokcreme, mozzarella, rucola-salat, små friske tomater og parmesan. Det er trop bon!

I alt er der 14 pizzaer på kortet, men du kan også få masser af pastaretter, grillede grøntsager, carpaccio og saltimbocca à la romana. Isen er fra et lille lokalt mejeri og dessertpizzaen med Nutella nærmest en dødssynd, så god er den.

Fætrene Sébastien og Antoine var tidligere musiker og avisreporter og det bedste bevis på, at det ind imellem kan betale sig at skifte metier midt i livet. For deres køkkenbegejstring smitter helt ud i gaden, og de har formået at ansætte personale, som oprigtigt ser ud til at kunne lide at gå på arbejde. Sébastiens søstre, Amélie og Hortense, driver i øvrigt den sympatiske restaurant Sherkan i nabohuset.

Priserne er absolut rimelige med 13,50 euros for en spinat-lasagne og 14 euros for en antipasti fx. Vinene er gode, alle på nær tre til under 25 euros flasken.

I Cugini, 33, rue de Paradis, 10. arr. Tel. 01 48 01 65 34 Lukket lørdag og søndag. Metro: Poissonnière

Grisefodspaté fra Pyrenæerne

Marais-kvarteret er fyldt med gode bistroer, men Vins des Pyrénées tager alligevel prisen som en af mine absolutte favoritter. 

Restauranten er indrettet i en forhenværende vinhandel, men ligner mest en mellemting mellem et kolonihavehus og en marskandiserforretning. Her er knækkede mosaikgulve, som er repareret med en anden slags, småblomstrede tapeter, lampetter med kunstige stearinlys, en gammel tyrefægterplakat og forskellige forlovelsesbilleder fra 50’erne.

Køkkenet er gedigent; et klassisk bistrokøkken fra Sydvestfrankrig piftet op med moderne krydderier. Snup for eksempel en gang ravioli med purløg og parmesan til forret, eller, hvis I er mere eksperimenterende, et godt stykke brød med grisefodspaté. Til hovedret er Bourguignon med oksekæber altid et sikkert bud og kammuslingerne, med kartoffelmos, smager skønt.

Vinkortet er sympatisk, også hvis I bare har lyst til et enkelt glas ved baren og lidt glad atmosfære.

Vins des Pyrénées, 25, rue Beautreillis, 4. arr. Tel. 01 42 72 64 94. Ǻben alle dage, frokost og aften, undtagen lørdag til frokost. Metro: Saint-Paul eller Bastille

Indian summer i Louvres gård

Det er helt uventet, 23 grader og Indian Summer.  Velfortjent, sådan set, med lidt forlænget sommer, for vi har ikke været forkælet med temperaturer i år.

Måske derfor er der også vildt gang i den på byens terrasser. Fyldt med folk, der strækker solen så langt de kan og spiser både frokost og middag ude på fortovet.

Forleden var det mig selv. Jeg var i byen med vores ældste på ti, som har nået den alder, hvor han rånyder at få hvide stivede servietter og som sagtens tør kaste sig over kammuslinger og små thailandske forårsruller.  Derfor skulle han selvfølgelig have the royal treatment, og frokosten på en ordentlig terrasse. Vi gik ind i gården på Louvre, hvor Café Marly ligger under hvælvingerne, og der er direkte udsigt til glaspyramiden.

Personalet var lige så opsigtsvækkende som altid. Jeg aner ikke, hvor man rekrutterer den slags, men iøjnefaldende, det er de. Kvindelige tjenere, der ligner Naomi Campbell og mandlige, hvis skæg og bakkenbarter er så superdesignet, at jeg tænker de sover med hovedet i et eller andet stativ.

På sin vis er det et ret dekadent sted, og opstyltet, men jeg elsker det alligevel. For det er vildt at sidde midt inde i gården på verdens største kunstmuseum og spise frokost, og ekstra skønt, når man har sin kloge søn med, som ved alt om de franske konger, der engang havde deres gang her på slottet.

Så il derhen, hvis du når Paris  i efteråret. Men kun i terrassevejr. Restauranten indenfor er ret kedelig.

Café Marly, 93, rue du Louvre, 1. arr. Aaben alle dage fra 8 til 02. Metro: Palais-Royal-Musée-du-Louvre

Rosas traktørsted

Rosa Bonheur ligger frodigt og grønt midt inde i Buttes-Chaumont parken. Som en Villa Villakulla med kulørte lamper. Indenfor er der lyst og åbent med sammenflikkede træmøbler og en uformel lysthusstemning. Men det er om sommeren, på terrassen, at der er allerdejligt hos Rosa Bonheur.

Mimi, ejeren, startede op helt diskret for et par sæsoner siden og gjorde med vilje ikke meget reklame. Alligevel gik rygterne hurtigere end Lucky Lukes egen skygge, og i dag kan det være svært at få bord om aftenen. For der er noget fuldstændig gladt og løssluppent ved at dukke ind i parken efter solnedgang og slå sig ned i græsset.

Menukortet er simpelt og godt. Sardiner, postejer, kanin og ikke mindst – senere på aftenen – tapas til fem €. Prøv pata negra skinken.

Tip! Hvis du kommer til frokost eller eftermiddagste, så tag tiden til en tur i parken. Buttes-Chaumont er en helt igennem kunstigt skabt have, anlagt i 1800-tallet oven på resterne af en losseplads og nogle stenbrud. Men i dag en smuk park med grotter, vandfald og hængebroer.

Rosa Bonheur, Parc des Buttes-Chaumont, 2, allée de la Cascade. Efter kl. 22 må du henvende dig ved den store port, 74 rue Botzaris. Og hvis der ikke lige står nogen for at hente dig, så ring til Rosa.Metro: Botzaris eller Buttes-Chaumont

Nede om hjørnet fra Charlotte..

This gallery contains 5 photos.

Forleden ringede Charlotte. Jeg havde ventet det. Og glædet mig. Charlotte boede i Paris, dengang jeg kom hertil for snart mange år siden. Hun er dansk og en af de absolutte grunde til, at jeg blev så glad for Paris. … Læs resten

Mere Berlin end Paris

Hvordan rubricerer man en enorm spisehal i beton med ti meter til loftet? Hvor bestyrerens kontor – inklusive computer, ledninger og regnskaber – står ude mellem bordene? Hvor lamperne ligner ufo’er, og kokken har alle sine ingredienser – æg, makroner og bagte tomater – stående frit fremme på ståldisken.

For slet ikke at tale om toiletterne? Der findes i størrelse Small, Large og XXL. Hvor man kan tisse to ved siden af hinanden, og hvor vandhanden, en malkemaskineagtig ting, er så avanceret, at man må nærstudere den, for at få den til at fungere?

Restaurant Tokyo Eat er mere Berlin end Paris. Glad, innovativ, uformel. Ligesom menukortet, hvor der er retter som rødbedecarpaccio eller butterdej med snegle og ost. Køkkenchefen hedder Thierry Bassard, og du skal regne med omkring 30 euros pr. snude inkl. drikkevarer.

Restauranten ligger i centret for moderne kunst, Palais de Tokyo, i Trocadéro-bygningen. Her er planlagt ombygning hele 2011, men efter alt at dømme kommer det ikke til at ramme restauranten. Om sommeren er der servering på terrassen med en fabelagtig udsigt til Seinen og Eiffeltårnet.

Tokyo Eat, 13, avenue du Président-Wilson, 16. arr. Tel. 01 47 20 00 29. Ǻben tirsdag til søndag fra 12 til 01. Terrassen er åben fra april til oktober. Metro: Iéna

www.palaisdetokyo.com

Vin og pølser i mejeriet

Engang var det mælkeudsalg, nu er det vinbutik med usprøjtet vin fra gulv til loft. Og efter klokken 17.30 også vinbar. La Crémerie er et lille bitte lokale med terracotta-gulv og seks små borde. Ofte er der kø langt ud på fortovet, men hvis du kommer tidligt, så prøv at skuldre én af de fire pladser i baren, hvor de tørrede pølser hænger i slagterkroge ned fra loftet, og hvor ejeren fræser lufttørret skinke på sine røde pålægsmaskine.

Serge var oprindelig arkitekt, men så opdagede han La Crémerie, og var – med egne ord – fuldstændig solgt på stedet. Siden har han været krofatter med en usvigelig sans for gode, økologiske produkter.

Parisisk presse kalder ham gnaven, men det er forkert. Han er bare en meget ligefrem mand, som kan lide sin forretning, og hvis du tackler ham rigtigt, får du en dejlig aften i cremeriet. Prøv den røgede tun med creme fraiche.

La Crémerie, 9, rue des Quatre Vents, 6. arr. Tel. 01 43 54 99 30. Ǻben tirsdag til lørdag fra 10.30 til 22, men først udskænkning fra kl. 17.30 samt fredag og lørdag frokost. Søndag formiddag åben for vinudsalg. Metro: Odéon

Overlevelse 3 – uden om turisterne ved Saint-Michel

This gallery contains 3 photos.

Paris er den storby i verden, som modtager flest turister. Men på en eller anden måde absorberer den dem meget godt. Turisterne blander sig med pariserne og alle de andre franskmænd, og kun meget få steder kommer de så meget i … Læs resten

Overlevelseguide 2 – Notre Dame

This gallery contains 5 photos.

Hvordan får man overhovedet noget ordentligt at spise i nærheden af Notre-Dame? Ja, I skal i hvert fald ikke lade jer lokke til en pandekage i boden overfor køen op til tårnet. De har samme konsistens som død hud, og … Læs resten