Eigils hotel i Latinerkvarteret

Ikke mange hoteller kan vigte sig af en bedre placering på venstre bred. Hôtel La Perle ligger lige i solar plexus, klos op ad Saint Germain des Prés og et stenkast fra Saint-Sulpice kirken.

Her har den danske ejer, tidligere fondsbørsvekselerer Eigil Pedersen fra Virum, totalrenoveret en ejendom fra 1620 og indrettet et boutique-hotel med 38 værelser. En præstation, ikke mindst for en udlænding, for det kræver en del bureaukrati at få lov til at bygge om i det gamle kvarter, hvor der ikke må ændres så meget som et søm på facaderne.

Nogle af værelserne er ret små – executive rooms selvfølgelig større – men alle er hyggelige. Indrettet i varme farver, og nogle med fritlagte bjælker i loftet. Og måske allerbedst: Her er danske gåsedynsdyner!

Betjeningen er venlig, faktisk så venlig, at La Perle konstant ligger højt placeret på brugerportalen Tripadvisor. Men Eigil Pedersen sørger også for at holde sit personale til ilden. Foruden La Perle ejer han det mere luksuriøse Hôtel Luxembourg Parc, og han kommer til Paris mindst en gang om måneden for at inspicere sine hoteller. Priser fra 185 € for et dobbeltværelse.

Hôtel La Perle, 14, rue des Canettes, 6. arr. Metro: St. Germain des Prés eller St. Sulpice. 

About these ads

One response to “Eigils hotel i Latinerkvarteret

  1. Hyggeligt ser det bestemt ud! Og nu hvor man vel nok er dynemand så kan jeg da også høre kvaliteten gennemgående er iorden alene ud fra det faktum at der er investeret i gåsedunsdyner til værelserne :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s